 Skil det ad
Hej Lene
Jeg ville skille det ad: en mand, du har kendt i mange år og
(engang) har haft et nært forhold til er død. Han er en del af dit liv,
du er en del af hans liv. Du kender hans familie, I har delt noget af
livet sammen. Du har endda et barn med ham, så jeg synes, det er
naturligt, at du deltager i bisættelsen (med mindre den selvfølgelig
kun er for de allernærmeste) og skriver til familien.
Som jeg forstår det, ved Noah ikke, hvem der er hans far og har
ikke spurgt. At forklare ham noget nu, vil kun være at bringe
forvirring og frustration i et lille hoved. Ét er pludselig at få at vide,
at man har en far, når man er 4 - en far, man ikke husker at have
set, noget andet er samtidig at få at vide, at denne far er død. Og
så også at skulle forholde sig til en halvsøster, nej, det er for meget
på én gang - og til hvilken nytte? Jeg ville ikke sige noget, men jeg
ville gemme minder om hans far: både fra dengang han levede og
fra hans død: salmebladet fra kirken, et billede af blomsterne,
gravstedet osv. Noget der, når han bliver større kan vise ham, at
hans far har eksisteret, og at han var en del af jeres liv.Og så ville
jeg holde kontakten med hans halvsøsters mor, så børnene engang
måske kan mødes, men SÅ vigtig synes jeg ikke biologien er, Noah
har jo sine rigtige søskende, de børn han vokser op sammen med,
hos sig.
Mange tanker
Dette er et svar til  dødsfald og tusind spørgsmål del 3 slut
af Drukmaasen1983 (04-04-2015 kl. 07:49)
|
Kiis
© 1999-2025