 Kan ikke døje mit barns ven
Åja. Min søn på 9 har en BEDSTE-ven, der giver mig myrekryb og heftig
irritation. De leger rigtigt meget sammen her, fordi vi bor tættest på
skolen. De har en ok relation som kammerater, med de udfordringer,
oplevelser osv. det giver, når man er to drenge på 9 år.
MEN
Jeg kan simpelthen ikke snuppe knægten. Forklaringen er meget simpel:
Han opfører sig enormt respektløst overfor alle voksne, og træder
konsekvent over mine grænser. Jeg oplever hans opførsel overfor mig
som nedværdigende, respektløs og grænseoverskridende. Det spænder
fra at han ikke overholder de spilleregler vi har herhjemme (f.eks. hvis
jeg siger: "husk at tage jeres tallerkner af, drenge" kommer det
prompte: "Men det gør jeg ikke/det gider jeg ikke") - til at han
ødelægger ting i huset, hvis han synes det er sjovt. Hans sproglige
henvendelser til voksne (ikke kun mig) blomstrer med ord som "fuck
dig, rend mig i røven, du er..... osv.). Han gestikulerer, gør hvad der
passer ham ( hvis de har fået nej til noget, gør han det bare selv
alligevel). Helt ærligt: Når han er på besøg føler jeg mig mobbet i mit
eget hjem.Der er selvfølgelig flere udfordringer her:
1) Jeg ser det ikke som en reel mulighed at gå i dialog med hans
forældre om denne problematik. Der er (surprise) tale om et
omsorgssvigtet barn, der vil "få et par flade", hvis jeg forsøgte (jo
myndighederne er ind over).
2) Jeg vil respekteres i mit eget hjem, og lære min egen søn, at
disrespekt ikke bliver tolereret.
3) Jeg vil principielt ikke lukke vores hjem for vennen, der tydeligvis er
på røven i sit eget familieliv.
So what to do?
|
Ano
Svar til dette indlæg
© 1999-2026