 Meget kort
(og lidt forsimplet) kan man sige, at nul vækst bruges som begreb i den
økonomiske politiske debat som refererende til "nul-udgiftsstigning" eller
"udgiftsstop" i den offentlige sektor, dvs. et udtryk for en økonomisk
politik, der holder det aktuelle udgiftsniveau i den offentlige sektor på
samme kroner og ører som i dag. Venstre, der (så vidt jeg kan
gennemskue) er eneste parti, der er fortaler for nul-vækst som
økonomisk kurs, vil altså ha' at det skal koste lige så meget i 2017 at
drive den offentlige sektor som det gør i 2015.
Det er værd at bemærke, når man taler nulvækst, at begrebet bruges
forskelligt - og at gennemførelsen af det Venstre kalder "nulvækst" (dvs.
et udgiftsstop) reelt vil resultere i nødvendige besparelser i den
offentlige sektor (hvor disse skal findes, virker uklart), af den simple
grund, at den offentlige sektors ansvarsområder vokser i de kommende
år uafhængigt af en nulvækst-strategi. Altså: Der bliver f.eks. mange
flere ældre - så hvis hjemmeplejen skal koste ligeså meget om 2 år som
i år, så er der flere ældre til at dele "kagen", hvis du forstår. Derudover
fremgår det ikke klart, hvorvidt der i nulvækst-strategien er taget højde
for inflationen. Manglende inflationsregulering er før set som en bevidst
strategi til at lave reelle besparelser, der kan kaldes "status
quo/nulvækst" i stedet for besparelser. Sådan forstår jeg det i hvert fald.
Dette er et svar til  Nulvækst/valg - betydning ?
af Cecilie (27-05-2015 kl. 13:22)
|
Ditte Maj
Svar til dette indlæg
© 1999-2026