 Et svar
Så... for enten a) at kunne danne en flertalsregering (min 90 mandater)
eller b) danne en mindretalsregering, der ikke har et flertal i folketinget
imod sig, kræver det: At de borgerlige partier kan blive enige om at
danne en regering på tværs af partiskel (med mindre DF selv kan
mønstre 90 mandater, og det vil jeg godt vædde en årsløn på ikke sker).
Skulle det ske, at DF får flere mandater end Venstre, hvorfor vil de så
ikke selv have statsministerposten, spørger du. Jo..... fordi de skal have
alle de andre borgerlige til at synes det er en god idé, og det vil jeg også
godt vædde en årsløn på ikke sker. En ny borgerlig statsminister skal
altså samle Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative
bag sig. Ikke nogen let opgave, og at de 4 partier kan blive enige om at
pege på en DF'er som statsminister er nok utænkeligt. Generelt er flere
mandater = mere muskelkraft (en bedre forhandlingsposition), men i
Danmark har vi et flerpartisystem, der er karakteriseret ved, at vi har
forholdsmæssigt mange partier repræsenteret, der er nød til at
samarbejde for at opnå et flertal. Det ser jo heller ikke enderledes ud for
den nuværende regering, der har haft sine kampe internt i regeringen,
fordi regeringspartierne ikke altid har været enige, hvilket jo også
resulterede i SF's regeringsexit. Til gengæld kan jeg godt være alvorligt
bekymret (andre ville være glade, men det er jo det skønne ved politik,
vi har forskellige holdninger) for, at DF (måske allerede ved dette valg)
på et tidspunkt bliver regeringsparti og sætter sig på nogle andre
taburetter.
Dette er et svar til  Lidt baggrund
af Ditte Maj (30-05-2015 kl. 00:11)
|
Ditte Maj
Svar til dette indlæg
© 1999-2026