 Ja det har jeg...
Jeg har overvejet et par timer for mig selv, for er klar over at der er
mange ting inde over det her. Men jeg ved snart ikke... Min mand synes
det er meget "farligt" med psykologer... Så tænker at jeg måske er
bedre tjent med at få ham med fra start af. Jeg ved det ikke, er bare
helt rundt på gulvet, ked af det, skuffet, vred og besluttet på at der
skal ske noget... Jeg knuses ved tanken om trække vores børn gennem
en skilsmisse, men jeg kan og vil ikke leve sådan her resten af mit liv.
Alternativet er at vente til børnene er ældre, men det kan jeg bare ikke
komme overens med.
Dette er et svar til  Jeg er glad for det
af Ann# (15-06-2015 kl. 13:37)
|
Anne
© 1999-2026