 såre simpel
Jeg er alene med mine børn, så jeg står som hovedregel for det
hele. Børnene (6+ 9) har dog opgaver: rengøring af toiletter, op
med skraldeposen, deltagelse i madlavning (tilbud/invitation og
mere for at lære dem det end fordi det er en reel hjælp) og så
selvfølgelig oprydning på egne værelser og i stuen efter wii-spil
m.m. Desuden er den yngste superglad for at vaske tøj, så det gør
han. De dækker nogle gange bord, men oftest gør jeg det samtidig
med madlavning, og vi hjælpes ad med at tage ud af bordet.
Måske er det også fordi jeg er vant til at klare det hele selv, at jeg
har lidt svært ved at sætte mig ind i frustrationerne i det andet
indlæg. Før jeg blev alene med børnene, boede jeg med min
kæreste, der var syg og derfor ikke kunne bidrage med ret meget
rent fysisk og hans to teenagedrenge, som jeg forsøgte at få til at
deltage. Da han døde, og drengene flyttede, mærkede jeg faktisk en
stor lettelse i arbejdsbyrden på flere måder: færre at sørge for og
ikke noget bøvl med store drenge, som jeg mente burde kunne
tænke bare en lillebitte smule selv. Måske er det den frustration,
der går igen hos nogle? Kan han da ikke selv se, at ....
Jeg vidste, at min kæreste gerne ville, men ikke kunne, og nu ved
jeg bare, at jeg selv må ordne det så godt jeg nu kan. Om nogle år
kommer udbyttet af min inddragelse af drengene i diverse opgaver
vel. Så lige nu 98% til mig 2% til børnene
Dette er et svar til  Arbejdsfordeling/pligter hos jer?
af Ditte Maj (27-06-2015 kl. 18:04)
|
K
© 1999-2025