 Ingenting.
Sådan har alle det efter et afsluttet, vellykket behandlingsforløb, tror
jeg. Man har krænget sin sjæl ud. Udleveret sin sjæls inderste - til et
menneske, der uden fordomme og bebrejdelser har hjulpet en igennem
svære tanker.
Jeg blev i hvert fald en smule forelsket i min psykolog, da jeg for nogle
år siden gennemgik et forløb over et halvt års tid. Hun var fantastisk og
hjalp mig til at ændre mit liv på de områder, hvor det var nødvendigt.
Men det var jo, som du selv siger, ikke gensidigt. Jeg vidste om hende
kun hendes alder og hendes karriereforløb, så der var virkelig tale om
et behandlingsforløb.
Hvad jeg gjorde, var at anbefale hende varmt til andre.
Vh
Lisbeth
Dette er et svar til  Venskab med min behandler
af Julie (29-08-2015 kl. 05:54)
|
Lisbeth 49
Svar til dette indlæg
© 1999-2026