 Jeg er skuffet.
Ja, det er faktisk det jeg er, men nok mere ked af det og i tvivl. Er nu
på tredje år kæreste med en fyr. Vi er udfordret på en del måder. Vi
drømmer om et liv sammen under samme tag, men det er tidligst
muligt om et år. Min kæreste er sød på rigtig mange punkter og siger
han gerne vil hjælpe mig( har forholdsvis små børn) han har store. Jeg
bliver i tvivl om ham indimellem da jeg kan mærke jeg har svært ved at
stole på ham. ( fortid med ham hvor han gik i seng med en veninde og
insisterede på at bevare venskab) nå vi er ovre det og alligevel nager
det om han vil mig helt. Han skulle hente mine børn i fredags pga et
sent møde på mit arbejde. Min bil skulle akut på værksted torsdag så
jeg ville derfor først kunne komme en time senere hjem. Han skulle på
drengeweekend med nogle venner. Det hele endte med at jeg var nødt
til at aflyse mit ellers ret vigtige møde, da han ikke kunne trække den
den time. Jeg blev så såret og er pludselig kommet fuldstændig i tvivl
om ham. Jeg tænker at hvis han ikke kan udsætte sin drengeweekend
en time for mig når han ved at jeg er presset, så ved jeg ikke hvad jeg
skal forvente. Hvad siger I? Han skulle forøvrigt køre selv, så var ikke
bundet på samkørsel. Mig
|
Anoidag
Svar til dette indlæg
© 1999-2026