 Lidt inpu
Jeg lever selv i en sammenbragt familie og har "arbejdet" en del med
sammenbragte familier igennem selvhjælpsgrupper i en del år nu.
Jeg synes, det lyder som om, der er noget, du og din mand har brug for
at få snakket om. For der er noget, I begge er frustrerede over, men i
stedet for at få fundet ud af, hvad det er og finde en fælles løsning, I
begge kan leve med, så kommer det til at "gå ud over" din søn, da han
bliver symptomet på det der er problematisk. Dette er en meget typisk
mekanisme i den sammenbragte familie og en jeg tydeligt kan
genkende fra min egen familie.
Der er tydeligvis noget, din mand er frustreret over. Er det mangel på
orden, ansvarstagen, respekt eller lign fra din søn? Det kunne
umiddelbart lyde som noget i den retning. Og hvis du så er uenig i, at
dette er et problem, vil han højst sandsynligt synes, at du bare lader
stå til og blive endnu mere frustreret. Der er mange mekanismer og
følelser på spil i den sammenbragte familie.
Jeg tænker, at den bedst måde for dig at gå ind i det på er ved at
invitere din man til en samtale om problemet. Uden anklager og sure
miner, men mere som "jeg har tænkt på, at jeg synes, dette er et
problem i vores familie. Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi kunne
snakke om det. Jeg vil gerne høre, hvad du tænker og jeg vil gerne
fortælle dig, hvad jeg tænker". Nu ved jeg jo ikke, hvordan jeres dialog
fungerer og om din mand overhovedet er i stand til at reflektere ove,
hvad det er der sker, og hvad det underliggende tema er. Men jeg
synes, det er forsøget værd.
Jeg tænker, I bliver nødt til at kunne være åbne
Dette er et svar til  Nej
af Flora (17-09-2015 kl. 17:26)
|
Kathrine
Svar til dette indlæg
© 1999-2026