 Hej! Tja, man kommer ikke sovende til
uddannelsen, men når man brænder for det, så synes jeg ikke det
var slemt. Det første halve år,havde vi en undervisningsdag om
ugen, og resten var arbejde på afdelingen. Efter det halve år skulle
vi godkendes til at fortsætte, og så startede teoriforløbet, men
forholdsvis stor mænge læsning, undervisning sideløbende med at
vi bedøvede på afdelingen. Min mor blev terminalerklæret lige inden
mit teoriforløb startede, jeg endte med at tage orlov, så jeg
passede min undervisning, men holdt fri de dage hvor jeg skule
bedøve, så jeg kunne passe hende. Hun døde midtvejs i forløbet,
men oven i alt arbejdet med at ordne dødsbo, eksamen mm, så må
jeg sige jeg var max presset. Men alt gik fint, og jeg har undervejs
ikke oplevet de store kriser. Specialet har faldet mig meget
naturligt, og jeg har lang hen af vejen nok haft nemt ved det.
Jeg bande og svovlede en del da jeg skulle skrive afsluttende
opgave. Men jeg har jo ikke skrevet opgave siden jeg blev færdig
tilbage i 1998, så der kom jeg på arbejde. Vi fik 4 eller 5 dages fri,
resten skulle laves i fritiden, det blev ikke til meget familie hygge
sidste efterår.
Men det har været det hele værd, det er et fedt speciale,
spændende og ekstremt selvstændigt. Jeg var jo tidligere
operationssygeplejerske, hvor du arbejder tæt sammen med en
kollega. Som anæstesisygeplejerske er man lidt en Lonely Wolf,
men det trives jeg fint med. Jeg har efterfølgende valgt
dagkirurgien, rent fagligt ikke de sværeste patienter, men
tilgengæld et sindsygt højt tempo. Udfordringen er at jeg har meget
kort tid til at planlægge anæstesien......fortsættes
Dette er et svar til  Lisbeth anæstesi spl :-)
af Tanker (01-10-2015 kl. 04:50)
|
Lisbeth43
Svar til dette indlæg
© 1999-2026