 Vil da lige nævne at jeg
på ingen måde føler mig som et offer, sådan som 'mor' skriver. Tværtimod føler jeg mig rimelig privilegeret, men jeg har faktisk også et krævende job! Kører kl. 5.40 om morgenen og er ofte hjemme kl. 16.30/17.00, da jeg har 140 km hver vej til job. Mit valg, og på ingen måde en beklagelse. Men hverdagen er meget presset og da jeg har børnene de fleste dage er ALT logistik mit ansvar i forhold til skole, fritidsaktiviteter, osv. Jeg har ingen at dele ansvaret med i hverdagen. Det er helt fint, jeg elsker at være sammen med mine unger, som er nemme, sjove, dygtige i skolen og alt muligt andet.
Men nogle gange har jeg brug for at sove ud!
Det kan godt være at 'mors' mand har et krævende job og hun skal klare det meste, i mit tilfælde er det også mig der har et krævende job OG skal klare alt i hverdagen...
Og jeg spurgte faktisk bare til jeres mening om deres fars prioriteter i forhold til hans børn. Og hans prioriteter var bestemt en stor del af at vi blev skilt. Det er faktisk meget nemmere at være alene med dem, men jeg føler sgu ind imellem at han svigter dem, og DET synes jeg er synd for ungerne.
Og tak til ano for opbakning og at have forstået præcis det jeg skrev og svarede på det :-)
Dette er et svar til  Næh,...
af Ano (13-10-2015 kl. 21:52)
|
JEB
Svar til dette indlæg
© 1999-2026