 Tak for svar!
Det er i det heke taget luksus, at vi bare skal kigge på hinanden, min mand og jeg,
og bum er jeg gravid. Vi kan ikke fatte det selv. Første barn kom tidligt i forholdet
som en uventet overraskelse. De andre to kom i første hug. Efter en cyste og
voldsomme hormonpiller, der gjorde mig helt bims, har jeg taget en pause fra p-
piller. Kondomet sprang i kampens hede, og vi priste os lykkelige for, at det skete
langt fra den forventede ægløsning. Men det var så åbenbart ikke langt nok fra, og
min mand på have den vildeste survivor-sæd. Vi er ikke stolte ved situationen, og
gud hvor har jeg dunket mig selv i hovedet over, at vi har sat os selv i denne
situation.
Vi er så igang med at vende og dreje den situation, som vi nu står i. Jeg ved godt,
at mine to store børn, trods alt er srore. Men det betyder ikke, at jeg også gerne vil
vlre der for dem. Det var et chok for mig at se, hvor meget mindre tid jeg fik med de
to store, da det 3. ønskebarn kom til verden. Den tid fordelt pr. barn vil kun blive
mindre, hvis vi får en nr. 4. Er det fair for de børn jeg allerede har? Er det fair for en
lille ny?
Jeg synes lige, at jeg har holdt en forsvarstale for, hvorfor en abort er bedst... Og
alligel sidder jeg her og er tvivl. To skridt frem og et tilbage! Åh...
Dette er et svar til  luksus -
af Berlin (17-10-2015 kl. 20:59)
|
mortil3
© 1999-2026