 JA!
Ork, ja, den genkender jeg fint. Især det frustrerende over at det er
Sisyfosarbejde; næsten lige meget hvor meget man knokler, starter
det bare forfra næsten med det samme. Dybt utaknemmeligt og
frustrerende. Fik faktisk et flip i dag og skældte temmelig voldsomt
ud over al det rod, børnene havde fået genreret i løbet af ingen tid,
det var netop frustrationen over at det var skruen uden ende, og jeg
syntes, jeg havde været konstant igang, der fik mig få nok. Men så
satte vi (=jeg)os (=mig) for at tage 45 minutters supereffektiv
fælles oprydning: ingen pauser, falden i staver, legen med tingene
bare konstant "hvor bor du lille ting? Nu skal jeg følge dig på plads"
(snuppet fra Søndagsavisen). Vi nåede faktisk i bund med en del
legetøj og tøj der skulle prøves og rykkes rundt, og det var
tilfredsstillende. 45 minutter er dog i overkanten for børnene, vi
plejer at sætte uret på 20) Jeg har før med held brugt at sætte tid
på tingene. Nogle gange tager tingene faktisk ikke helt så lang tid,
som man tror. Madpakker er fx i ren arbejdstid ikke en voldsom
opgave, og når man har de briller på, går det lidt lettere. Bruger
også den førstnævnte model med at sætte tid på mine egne
opgave: støve af 1/2 time fx, og når så den halve time er gået, er
det ok at stoppe, men ofte er man så godt igang, at man lige
nupper det sidste. Ved ikke, om det kan virke for dig...
Dette er et svar til  Jeg er så træt af...
af Ano (08-11-2015 kl. 17:42)
|
K
© 1999-2026