 2...
Lav noget positivt og adspredende med børnene, kom ud af de dårlige rytmer og rutiner i det omfang du kan, og øv dig i at fokusere på en god ting i løbet af dagen hver dag. Brug noget tid på dig selv, løb en tur, hør høj musik, gå på cafe... ligegyldigt hvad, formålet er at give dig luft til dig.
Det jeg prøver at sige, er at du er nødt til at fokusere på at du kan ændre din egen måde "at være i det" på. Du kan ikke ændre din mand, det skal han selv gøre, såfremt han vil det. Det nytter ikke at du giver dig selv skylden for at i er der hvor i er, man er to om et forhold, både når det går godt og skidt. Men jeg ved også at det er nemt at sige og mindre nemt at efterleve med sine følelser.
Jeg ved slet ikke om du kan bruge noget af det jeg har skrevet. Men jeg ville bare give et svar, for jeg ved hvor ensomt det kan være at tumle med de tanker du går med. Og igen må jeg derfor opfordre dig til at søge noget hjælp, om det er psykolog eller en nær ven eller lignende. Det har i hvert fald givet mig noget styrke i forhold til at kunne "være i det" indtil jeg er klar til at tage en beslutning om enten skilsmisse eller ej.
Og lige et spørgsmål, du skriver at din mand ikke vil skilles. Har du skåret det helt ud for ham, at det er den eneste løsning du ser, med mindre han er villig til at indse at i har problemer og handle på det? Ikke som et ultimatum, men som en meget klar udmelding på hvordan du har det.
Mange tanker herfra
Dette er et svar til  Hjælp udefra?
af Ano (26-11-2015 kl. 20:14)
|
Ano
Svar til dette indlæg
© 1999-2026