 jeg føler mig så barnligt....
Når jeg gang på gang må påpege over for min arbejdsgiver at jeg har svært ved at håndtere mine, især yngre, kollegas
arbejdtilgang og arbejdsmoral.
Næsten hver morgen beslutter jeg mig for at være ligeglad.... og bare gøre som de andre.
I mit tilfælde vil det betyde
- at møde 5-10 minutter for sent ( for man gider jo ikke klæde om i sin fritid)
- Undlade at påbegynde noget nyt efter kl.14 ( for så kan det jo være at jeg ikke kan gå 1430 - 1/2 time før arbejdsdagen
slutter). Og JA det er meget normalt hos mange kollegaer.
- holde pause som det passer mig ( tit 50% ekstra)
- Undlade at hjælpe mine kollega - det kan jo ikke være mit problem at de ikke bliver færdig.
- og og og
Men det strider bare så meget imod inde i mig. Jeg kan simpelthen ikke.
Mine ledere bliver ved med at sige at det ikke er ok hvad(nogle af) de andre gør, men de gør hellere ikke noget imod det.
Jeg ELSKER mit job, men hader mit arbejde. Jeg har ingen ideer om hvad jeg ellers skal være.... og grassat er jo ikke
nødvendigvis grønnere på den anden side / anden arbejdsplads.
|
nervevrag...
Svar til dette indlæg
© 1999-2026