 Sig
At det gør dig ondt at høre, at hun har mistet sin far. Og hvis hun
selv begynder at tale om det, så lyt, spørg ind og vær forstående.
Du har helt ret i at danskere ikke er gode til at tale om døden. Men
derfor har man som, den der har mistet stadig brug for at folk tør
tale om det. Ellers kommer man nemt til at føle, at verden bare går
videre og folk er ligeglade og forventer det samme af en som man
kunne før, når hele ens verden i virkeligheden er gået i stå og man
bare er i sorg.
Jeg har selv mistet en forælder og satte stor pris på, at folk sagde
noget i stedet for ingenting. Men folk er jo også forskellige, så hvor
jeg selv ville have brug for at tale om det, har andre måske ikke.
Men at nævne det viser i hvert fald interesse.
Da jeg så Downton Abbey bed jeg mærke i, at man klædte sig, så
folk kunne se, at man var i sorg. Og i gamle dage var man ligesom
i "undtagelsestilstand" i et år tror jeg nærmest. Det ville jeg ønske,
man kunne gøre i dag. For hverdagen indtræffer bare så hurtigt, og
jeg følte i hvert fald at folk bare forventede af mig at jeg kunne
leve videre som før og det kan man altså ikke altid. Eller man skal i
hvert fald give plads til at sorgen kommer i bølger og tager lang tid.
Dette er et svar til  hvad siger man til en kollega
af anna (06-01-2016 kl. 08:04)
|
Kathrine
© 1999-2026