 Kan I spejle hende?
Jeg er selv ret "perfektionistisk" om man vil. Jeg ville hellere kalde
det "en høj grad af ordenssans" og "trang til optimering" og ser det
som netop et karaktertræk, som i nogle sammenhænge er rigtig
brugbart (f.eks. mit arbejde) og også til dels i vores hverdag/hjem,
men som samtidig også kan blive en hæmsko.
Min søn på næsten 7 har det ligesådan. Det er dog med nogle
bestemte ting og ikke så meget med andre, og sådan er det måske
også med din datter?
Jeg ser det i øvrigt som en del af det særligt sensitive træk, som
både jeg og min søn har. Vi er bare ekstra opmærksomme på
detaljer og holder af orden. Især, hvis der er uorden inden i os. Jeg
har også konstateret, at det er et træk, jeg ikke bare kan slå fra.
Jeg KAN ikke overse støvler der ligger lige inden for døren, når jeg
kommer hjem. Men jeg kan vælge meget bevidst, hvordan jeg vil
reagere på det. Men det kræver et stort stykke arbejde.
Fordi jeg har det ligesådan, spejler jeg min søn meget, ved f.eks. at
sige: "jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver frustreret over xxxx.
Sådan har jeg det også! Jeg synes også det er megairriterende, når
xxxx." Og så forklarer jeg ham at samtidig (ikke men, men
samtidig), så er der måske ikke tid, eller man må lære at leve
med, at verden ikke altid er, som man vil have det, at de andre gør
ting, man synes er forkerte osv.
Så har en af jer det måske lige sådan og kan spejle hende lidt, så
hun kan se, at hun ikke er alene om at have det sådan, at en
voksen også kan synes det er svært, men alligevel øver sig på at
sige pyt. Måske kan I øve jer sammen?
Dette er et svar til  perfektionistisk datter på 7 år
af anna (18-01-2016 kl. 08:25)
|
Kathrine
Svar til dette indlæg
© 1999-2026