 ja...
...det er over 20 år siden, jeg var 29. Min daværende kæreste og jeg
havde været sammen siden jeg var 16 og han 17, vi havde en søn på et
år og vi var på mange måder pressede, havde lige overtaget et gammelt
hus som skulle sættes i stand og jeg var totalt opslugt af vores søn og
også meget alene med ham. Min kæreste begyndte at gå i byen, men
jeg anede sådan set ikke uråd. En morgen så jeg tilfældigt i hans taske,
som stod åben midt på køkkenbordet, en stak breve (det var jo før sms
´ser og chat og onlinedating osv.) som alle handlede om trekanter osv.
og jeg var fuldstændig uforberedt. Jeg kan tydeligt huske den fysiske
fornemmelse af, at miste en hel masse følelser for ham, der kom
nærmest et sug af tab i kroppen. Jeg lavede en aftale med naboen om
at hun passede vores søn og da han så vågnede (han havde nemlig også
været i byen) konfronterede jeg ham med alle brevene - og han
nægtede at have lavet noget som helst, udover at skrive med alle
mulige.
Vi gik i parterapi, men jeg kunne ikke genvinde tilliden til ham. Det var
nemlig anden gang. Han havde været mig utro nogle år tidligere, på et
tidspunkt, hvor jeg var meget presset - og også så presset, at jeg ikke
havde kræfter til reelt at forholde mig til, OM jeg ville ham igen. Så jeg
slog en streg over første gang - men anden gang mistede jeg de dybe
følelser for ham. Efter knap et års forsøg på at redde forholdet gik jeg
fra ham.
Set i bagklogskabens klarere lyd og i dag, hvor jeg er 53, ville jeg nok
have tacklet det anderledes og ville nok have været indstillet på at
kunne tilgive og finde en vej igennem det.
Dette er et svar til  Nogen der har prøvet det ?
af Ulykkelig (13-08-2017 kl. 12:14)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025