 En af dem med mange
Jeg er nok en af dem med mange venner. Hovedparten af mine venner
kommer fra mit arbejde, tidligere arbejde og studie. Min ældste veninde
har jeg haft i snart 40 år, rigtig mange siden 1990’erne. Mine venner
er en vild blanding, som jeg har fra mødregruppe, børnenes venners
forældre, familie, venners venner, min skoletid og interesser. Ud over
min store vennekreds, har jeg et stort flow af venner, og det er nok
derfor min vennekreds er så stor. F.eks ses jeg privat med fire fra mit
nuværende arbejde, men fik jeg nyt arbejde, ville de tre venskaber nok
løbe ud i sandet i løbet af et år. For et par år siden blev jeg nød til at
vælge nogle venner fra, da jeg faktisk blev stresset. Det lyder faktisk
mega ondt og hårdt, men jeg valgte bevidst nogle fra, bl.a en
studieveninde som jeg havde kendt i over 20 år, og jeg savner hende
og tænker ofte på hende. Men dette indlæg skal ikke handle om fravalg
og grunde dertil.
To af mine børn har nemt ved at få venner, og jeg har aldrig rigtig
tænkt over at jeg også har det, før jeg så mit barn nærmest suge andre
mennesker til sig ved skolestart.
Hvad mit råd ville være? Skal man være ven med mig, skal man være
ægte, afslappet, naturlig og åben. Mistede jeg alle mine venner ville jeg
græde en hel uge, men så sætte mig ved et nyt bord på arbejdet,
stoppe op og snakke med naboens nabo eller en forældre til mit barns
ven.
Dette er et svar til  Den der mangel på venner....
af Andemor5 (02-04-2018 kl. 22:07)
|
No name
© 1999-2025