 TAK
Meget det samme min mand siger.
Jeg føler mig bare som en fiasko. Jeg bliver ved med at have en indre
dialog med mig selv om at jeg jo ikke skal blive hjemme for at straffe
ham. Det mener jeg jo heller ikke jeg gør, men jeg bliver alligevel ved
at banke mig selv i hovedet.
Jeg tænker på arb. konstant, har svært ved at falde i søvn ( hvilket jeg
ellers aldrig har), har svært ved at være mor, har ondt i maven og
tuder i tide og utide. I dag så jeg en bekendt i Kvickly og tænkte at hun
ikke måtte opdage mig for hvis hun hilste på og spurgte hvordan det
gik, ville jeg begynde at tude. Og tanken om det fik mig så til at stå og
kæmpe med tårerne i køen.
Mange gange har jeg enten grædt eller være opgivende i bilen til eller
fra job, og på kontoret får jeg en knude i maven og bliver nervøs hver
gang han spørger om noget. Hver gang jeg tænker på at tage på job
stritter alt i mig imod.
Jeg ringede til min læge i dag for lige at høre hvordan jeg skulle
forholde mig, men hun spurgte kort til mig og sagde så at jeg vidst
skulle finde pytknappen så jeg var ligeglad med hvad han sagde. Og så
synes hun jeg skulle snakke med ham så jeg kunne komme på job
igen. Jeg ved ikke om hun vil give mig en lægeerklæring hvis det
kommer til det, og det at hun ikke rigtigt tager mig seriøst får også mig
til at tvivle på mig.
Så hvornår er man egentligt påvirket nok til en sygemelding?
Dette er et svar til  du skal
af olibias (15-08-2018 kl. 13:38)
|
Gizmo
Svar til dette indlæg
© 1999-2025