 Man er jo også meget obs
Eller jeg var ihverfald meget obs på at besøgene skulle være gode, og
at samtalerne gav min søster noget positivt... eller sådan var det i
starten af hendes meget lange sygdomsforløb. Man var så nervøs for at
sige noget trist, eller slet ikke sige noget. Den sidste dag hvor hun var
kontaktbar, sad jeg bare og holdt hende i hånden... alle de samtaler jeg
tænkte skulle afsluttes, var slet ikke vigtige den sidste tid. Nærheden
var det bedste for alle
Dette er et svar til  Tak for dit svar
af Gizmo (08-11-2018 kl. 20:52)
|
Søster
© 1999-2025