 Magter det ikke
Vi fik i mandags at vide, at der skal ske omstruktureringer på mit arbejde. Det
betyder, at min kerneopgave, som jeg har siddet med de sidste 10 år skal overgå
til en kollega. Fremover skal jeg nærmest fungere som piccoline. Det er virkelig
deprimerende, at have siddet med en virkelig spændende og udfordrende
opgave. Som så skal overgå til en anden, da hendes titel er noget andet. Jeg er
endda højere uddannet end hende.
Men det jeg næsten finder mest urimeligt, er at jeg skal bruge februar måned på,
at lære hende op i opgaven, så det 100% er hendes fra 1. Marts,
Det betyder at jeg stort set gør mig selv "arbejdsløs" herefter. Og fremover blot
skal arkivere, tage referater 3-6 gange pr måned, dække lidt bord til møder, rydde
op mm.
Ikke fordi jeg ikke vil varetage disse opgaver, det har jeg ikke noget imod. Men 37
timer om ugen......
Helst så de at jeg og de tre andre i administrationen gik ned på 25 timer, da de
ikke mener, at have mere arbejde end det til os. Men det vil de ikke pille ved lige
nu, siger de.
Suk... Hvor er det nederen. Jeg synes ikke det er helt fair, at de forventer at jeg
med et smil lærer min kollega op i min opgave.
Har mest af alt lyst til at melde mig syg og sige fuck det, så kan de selv finde ud
af det... Øv øv..
Jeg begynder selvfølgelig at søge med lys og lygte efter et andet job. Men der
kan jo gå lang tid inden, jeg er heldig.
Jeg har bare de mest fantastiske kolleger, så det er også svært bare at søge
videre.
What to do?
|
Anonym
Svar til dette indlæg
© 1999-2025