 God ide :)
1. gang fik jeg vand afgang da jeg var 34+1 (natten til d. 25 dec), kom til tjek på fødegangen hen af 6 tiden om morgenen, blev sendt videre til kolding. Havde småveer men ikke noget der gav noget. Hen af eftermiddagen blev veerne stærkere, kl 21 var de regelmæssige. Ved midnat kom jeg på fødegangen hvor jeg var 1 cm åben.
Kl 3.30 var jeg 5 cm åben, kl 4.20 var jeg 10 cm åben -og kl 4.52 var han født :)
Så en meget "normal" fødsel, især efter det var for tidlig, så går det som regel hurtigt fordi kroppen ved at barnet skal ud og formentlig have lidt hjælp.
-psykisk var det en forfærdelig oplevelse! Havde verden værste jdm under forløbet, var enorm angst og fik lattergas som gjorde mig små psykotisk...
2. gang havde jeg ikke mærket liv sådan rigtig igennem et lille døgn.(36+5) Kommer til tjek på fødegangen, hvor de forsøger at stimulere hende med båtter -uden held. Ctg'en er ikke som den skal være, og en scanning viser at hun bare ligger helt helt tille inde i maven uden ressourcer til at røre sig. Hurtigt bliver der ordineret akut KS, og sådan kommer mit andet barn til verden.
Havde ellers set frem til at føde vaginalt, for at mane nogle spøgelser til jorden ift 1. fødsel...
Så nu går jeg og venter på hvordan det bliver den her gang... Jeg håber sådan at jeg kommer til at opleve en ukompliceret vaginal fødsel hvor jeg får lillesøster op på maven med det samme (må være det største i verden!!) -og hun bare spiser med det samme. Orker næsten ikke sonde, kontrol vejninger og den usikkerhed der følger med :-/
Karina 36+0 -som gerne vil gå tiden ud! :)
Dette er et svar til 
af (00 kl. 0:0)
|
© 1999-2025