 Er ved at bide hovedet af mig selv...
... og alle andre for tiden. Ferien har været en del frustrerende, jeg er ked af det, glad, deprimeret og fantastisk samtidigt og det driver mig til VANVID. Ville ønske at manden tog ferie fra mig i nogle dage, så jeg bare kunne se mig selv og min datter, for synes at han gør alting forkert, tager overhovedet ikke hensyn til mig og mine følelser (ja vi er derhenne, hvor jeg rent faktisk gerne vil have at han bare gjorde det hele rigtigt i første hug, men næh nej, det kan han ikke).
Jeg ved at mine følelser overdriver, og ja jeg har sagt og snakket med ham, men nu er jeg ved at eksplodere, for at det ikke skal være løgn, så er toppen af poppen så, at jeg så ikke får min løn idag, da jeg åbenbart ikke er berettiget til løn under tvungen ferie (men det har ingen fortalt mig), så det får bægeret til at flyde over.
Har bare lyst til at græde og være mig selv, så når datteren er afleveret på mandag tager jeg over i min fars lejlighed (han er på ferie) og er der nogle timer selv.
Ville bare ønske at jeg kunne flygte for mig selv.
Kender nogen den følelse. Har så dårlig samvittighed overfor det her barn (både den store, men også bebsen i maven), har det så dårligt her i ferien, der er masser der ikke kan blive gravide og har komplikationer og alt muligt, og jeg kan bare ikke finde ud af at være lykkelig i stundet.
Arhghhh!
NDPA (som snart får en hjerneblødning)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025