 Trist... :(
Ja, jeg er bare lidt trist i dag. :( Kan efterhånden se mit håb om hjemmefødsel forsvinde, og efter i et par dage at have holdt modet oppe ved at tænke, at der så er andre fordele ved at føde på hospital (såsom epidural, som jeg fik sidst), blev jeg bare helt ked af det i går, da jeg var på sygehuset for at blive scannet og få kørt strimmel, fordi jeg er gået så lang tid over. Alt var helt perfekt, men der er bare så sterilt og upersonligt derude. Æv....ville så gerne give min dreng en rolig og dejlig start herhjemme - og det kommer jeg nok bare ikke til. :( Og selvom jeg i princippet kan nægte at blive sat i gang, tør jeg ikke lade være, for jeg véd, at jeg aldrig ville tilgive mig selv, hvis han skulle få det skidt af at være 'for længe' derinde. :(
Og så er der en anden ting, der også spøger i mit hoved. Vi har jo en datter i forvejen, som skal starte i børnehave her den 1. september - dvs. om kun en uge. Og selvom jeg er sikker på, hun nok skal klare det, er jeg virkelig træt af/ked af, at overgangen til bh skal komme LIGE oven i lillebrors ankomst! :( Hun er en følsom pige (og MORS pige), og det bekymrer mig bare mere, end jeg vil være ved, at der sker så store forandringer både på den ene og den anden front samtidigt! :( Allerede nu kan man mærke, hun er ekstra sensitiv, fordi lillebrors ankomst er så tæt på. Min stakkels 'lille' pige. :(
Åhhh...øv altså! Undskyld...er ked af at komme med sådan et træls indlæg midt i disse lykkelige tider, men er bare totalt tudefjæs over det i dag. :'(
Kh. Anita 41+5
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025