 HSB
jamen jeg synes det var svært at genfortælle hele forløbet overfor en læge og JM som ikke var der og som knap nok har læst min journal. Lægen ( han ) sagde at fordi det var så tæt på at Andreas var kommet ud vaginalt så mener han næste gang vil være MEGET nemmere for mig og der ikke vil gå noget galt. Men jeg synes bare ikke han forstod min frygt og bekymring for at føde naturligt og han talte lidt til mig som om jeg bare var hysterisk og bange for smerten.. han blev ved med at nævne smerterne trods jeg ikke har nævnt dem et eneste tidspunkt.
Det var jo ikke dem som jeg er bange for.
Jeg er bange for ikke at blive hørt igen og ikke blive taget helt seriøst når man føler noget ikke stemmer. Bange for at der ikke bliver overholdt aftaler, hvis jeg siger stop og bange for at de kan finde på at bruge kop igen hvis det er ved at være tæt på og den lille bare skal ud. Jeg er bange for forløbet og jeg er bange for at det bliver så stresset som sidst og det ender i kaos som sidst.
Mine tanker og følelser blev ikke hørt af ham... dog sagde Jm til mig da hun fulgte mig ud til receptionen at jeg skulle huske det var mig som bestemte i sidste ende... så jeg ved ikke om hun forstod mig!!
Lægen sagde at jeg ønsker planlagt kejsersnit uden lægelig begrundelse, og det overrasker mig meget og ved ikke rigtig hvordan jeg skal reagere på det...
må lige sove lidt på det men blev hvertfald ked af det....
Nu glæder jeg mig over at skal have et velskabt barn.
Knus Maja
Dette er et svar til  Åh søde Maja...
af HSB (01-11-2011 kl. 17:44)
|
msm
Svar til dette indlæg
© 1999-2025