 Puh den er svær
Hej Tanja
Det er godt nok ikke en sjov situation.Nu får du lige lidt input fra mig - uden at det er noget, jeg tør kloge mig på :o)
Selvfølgelig kan der være noget drenge-pige ting - måske især ift., hvad man "måler sig selv på", og hvor åben man er omkring sine følelser (skjuler man dem og laver andre taktikker som fx bagtalelse, sladder, intriger, som piger gør, eller siger man åbent, hvad man mener og stikker om nødvendigt den anden en på tuden og laver åbenlys konkurrence og står ved det- som drenge måske mere gør). Her tror jeg, Britts råd om at være ærlig og oprigtig over for Liv og tydeliggøre for hende, hvordan hendes opførsel virker på andre, hvorfor andre agerer som de gør - og så naturligvis hjælpe hende med at få sat ord på, hvilke følelser hun egentlig har, hvad der ligger bag hendes opførsel, og hvilke andre handlingsstrategier hun kunne sætte i stedet. Altså: Hvad vil hun gerne opnå - og hvordan kan hun opnå det på en god måde (fx anerkendelse, ligeværd, følelsen af at være en del af jeres "nye familie" og drengenes søskenderelation).
Og så tænker jeg, det er vigtigt at gøre en indsats for at vise drengene, at hun prøver (hvis hun gør det). Hjælp dem til at se tegnene på, at hun prøver, så du hjælper dem ud af den forestilling, de har om hende nu, og hjælper hende til at få en chance for at skabe en ny relation til drengene.
Når det er sagt, tror jeg også, det handler om noget ikke drenge-pige relateret, men det med at komme som enebarn hos en enlig forælder og formentlig have en meget central og eksklusiv rolle derhjemme til en ny stor familie.
Dette er et svar til  Hej Britt
af tkru (15-11-2011 kl. 12:03)
|
Anja
Svar til dette indlæg
© 1999-2025