 De der mænd, ik?
NØJ, hvor har jeg været tæt på at blive enlig mor her til aften.
Manden har sent fri og er hjemme kl 19. Fint nok.
Jeg har ligget med bihulbetændelse og hovedepine, som migræneanfald = MINUS energi. Jeg er på vej til at blive rask.
Hele huset (vores 2v på 60m2) lignede en jordhule! 2 cm møg i hjørnerne, vasketøj, både rent og beskidt, i høje bunker, jeg er sikker på at I har et fint lille billede på nethinden.
Jeg blev træt af at have møg under fødderne, så jeg går igang med lidt let rengøring og spørger om han gider lægge tøj sammen, når nu han ser fjernsyn alligevel. Nej, det kunne man ikke lige overskue. Fint nok.
"Gider du vaske mine bukser til i morgen?" kommer det så fra ham. Tja. Det kan jeg da godt!
Jeg rydder videre op og pludselig ser jeg ham begynde at gøre klar til at gå i seng. Det projekt færdiggør han så, og jeg spørger om han godt vil være sød lige at sige godnat INDEN han går i seng! Jeg får så at vide at jeg hidser mig op til trods for at jeg taler stille og roligt. Og så lægger han sig da til at sove.
SPADE!!!!!!!!
Jeg får sagt noget om at jeg ikke føler mig særlig anerkendt, og han kommer igen med, at han da ikke forlanger, at jeg gør nogle af de ting, jeg er i gang med, men at han da anerkender det jeg gør!
GRRRRR. Det måtte bare gerne komme ad sig selv?
Er jeg meget urimelig at forlange, at han tænker sig selv til, lige at komme og sige godnat, inden han går i seng?
Det skal lige siges at hen går i seng inden kl 21, og der er jeg absolut ikke klar til at sove...
Og så et sidste;
ARRRRRRRRR!!!!!
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025