 Søde dig:)
Jeg tror det er helt naturligt, at du ikke springer rundt og er overstadig
af lykke. Der er jo et par ting som trykker: din mand som ikke lige
elsker børn, din lidt usikre jobsituation og så det, at du er usikker
omkring hvorvidt graviditeten går som den skal.
Det er helt forståeligt (set i lyset af ovenstående), at du er usikker og
forsigtig i forhold til lillebror - og jeg synes også det er ok:) Du
kommer til at elske ham, det lover jeg dig! Hvis du hele tiden går og
bebrejder dig selv/undrer dig over, at du ikke nyder graviditeten på
den "rigtige måde", så tror jeg du presser du dig selv og det er ikke
godt for dig i længden (eller for lillebror).
Mit råd til dig er, at lade din graviditet være det den er, og så bare
være i den. Lad det være ok, at du ikke er ovenud lykkelig og glæd dig
over de (måske få) øjeblikke hvor du mærker et lille glimt af varme
og forventning.
Min oplevelse er, at hver graviditet er forskellig. Jeg kan ikke
sammenligne nogle af mine 4 graviditeter - jeg har haft det helt
forskelligt hver gang, og jeg elsker mine 3 søde unger - ligesom jeg
kommer til, at elske den lille fyr i min mave (selv om han er aldeles
uplanlagt, og kommer meget ubelejligt i forhold til hvor vi er i vores
liv lige nu - og jeg i øvrigt meget hellere ville have haft en pige hvis
det endelig skulle være;)).
Jeg løber heller ikke rundt med armene oppe, og jeg glemmer tit at
jeg er gravid - og jeg har ikke een eneste gang haft lyst til, at kigge
på babytøj/gear endnu.
Ro på, og lad tiden gå Jeanette:)
S 23+0
Dette er et svar til  fortsættelse
af Silkes mor (08-12-2011 kl. 17:35)
|
Sirius2
Svar til dette indlæg
© 1999-2025