 Besøg fra juni 2012
Jeg kan sagtens føle dine tanker.
Jeg venter nr. 3 og vi har forsøgt i et år før jeg blev gravid, og jeg blev også skuffet ved hver eneste negative test.
Da den så endelig var der, var det mere sådan "Nå, ok - det er da fint nok."
Jeg kom til terminsscanning og så at den levede og igen - det var da fint. Jeg havde ikke engang travlt med at ringe til manden bagefter.
Op til NF-scanningen var jeg ikke engang specielt nervøs. Jeg havde det lidt sådan at hvis den var ok, så var det fint - hvis ikke, så var det sådan det var. Den havde det fint og jeg var glad, men det kunne lige så godt være på en andens vegne.
Ret kynisk, men sådan har jeg det denne gang.
Jeg vil virkelig gerne kunne glæde mig og gå rundt med et smil på hele tiden, men det lykkes ikke rigtig.
Jeg har fortalt nyheden på arbejdet, men det var mest af praktiske årsager. Når kollegaerne jublende kommer og ønsker tillykke, så sætter jeg et stort smil op og "Jo, vi er også meget glade....." og alt det dér.
Allerhelst ville jeg bare forbigå det i tavshed. Ungen kommer jo nok ud på et tidspunkt, og så er der da ingen grund til at spekulere så meget indtil da.
Jeg håber at glæden kommer efterhånden som den begynder at sparke og gøre opmærksom på mig, men lige pt. kan der gå dage hvor jeg ikke skænker det en tanke at jeg er gravid.
De to første gange havde jeg tjek på uger og den slags.
Denne gang må jeg gå ind på "min side" for at se, hvor langt jeg er henne.
Så du er bestemt ikke alene. Jeg har ikke fortrudt og barnet er også et ønskebarn. Men jeg føler ikke rigtig noget lige nu.
Fussemor 14+1
Dette er et svar til  fortsættelse
af Silkes mor (08-12-2011 kl. 17:35)
|
Fussemor
Svar til dette indlæg
© 1999-2025