 kønsscanning denne gang
Hej
Da vi blev forældre første gang, ville vi ikke vide på forhånd, hvilket køn det var. Men jeg gik og håbede på en pige, og det var sandelig en lille Dana-pige, der dukkede ud af alle fødselstrængslerne.
Da jeg blev gravid igen, var jeg 1100 % sikker på, at der var endnu en pige i maven. Men da vi nu havde 5 års alting til en pige, ville jeg af praktiske grunde godt vide det. Og kønsscanningen afslørede en dreng.
Jeg var i total panik og frustration i flere uger (at skjule for familien). Jeg indså først der, at der var en mængde 'gods' fra min barndom og ungdom, som jeg ikke havde fået bearbejdet, og som nu stod og trampede på den glæde, jeg burde føle ved at vente en velskabt dreng. Hold da op, hvor var det en kedelig opvågning. Og hvor var jeg glad for, at vi fik foretaget en scanning, så jeg kunne håndtere alt det indre bøvl i god tid før fødslen.
Jeg er stadig ikke kommet ud på den anden side. Men jeg er på vej, og jeg er sikker på, at jeg nok skal nå det før fødslen.
Og hvis der er nogen af jer, der undrer sig over, at man kan have sådanne følelser, så kan jeg indskyde, at jeg har overlevet to overfaldsvoldtægter af særlig grov karakter som purung og vokset op i et dysfunktionelt forældreskab, hvor det var mor og døtre mod far i en evig strid om alting. Og jeg gik og troede, at terapi havde rettet op på det meste, men der var liiiige noget, der skulle vendes igen ...
Sådan er livet.
Venligst
Annemarie og Arthur (23+3 eller +5 hvis man skal tro hospitalet)
Dette er et svar til  Kønnet
af LouiseOliver (24-02-2012 kl. 19:00)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025