 Jeg er skilsmisse"barn"
OG jeg kan følge din datter... puuuha hvor jeg husker alle de følelser jeg havde da jeg skulle hjem til min far men også da jeg kom hjem til min mor igen...
Jeg kunne sidde på mit værelse og være helt ulykkelig timerne op til at jeg skulle hjem til min far, jeg kunne græde mig selv i søvn den første aften, MEN når jeg så kom hjem til min mor igen, lå jeg i min seng og græd igen, fordi der jo ville være længe til jeg igen skulle se min far...
jeg har nok været en 8 år, og husker at jeg skjulte mine følelser for mine forældre, de vidste derfor ikke hvordan jeg havde det, du ved din datter er ked af det, det vigtigste er at hun føler sig forstået, umiddelbare vil jeg mene at der ikke er så meget at gøre ved det, andet end at vise/fortælle hende at i både du og din X godt kan forstå hende, at i godt kan forstå at det er svært for hende, og at i også savner hende rigtig meget når hun ikke er der, men også fortælle at det er vigtigt at være sammen med både mor og far, og at i elsker hende så meget og kun vil hende det bedste, det er ikke sikkert det hjælper lige nu og her, men med tiden vil hun føle sig forstået, og det er jo i bund og grund det vi alle ønsker, at føle os forstået...
Håber rigtig meget at hun med tiden får det bedre, men hvis hun har det som jeg havde det, ja så er det ikke noget hun tager skade af, hun reagere helt normalt, det eneste i kan gøre er at støtte hende, være de voksne og tage beslutningerne for hende... F.eks. du skal være hos din far fordi han også elsker og savner dig... osv.
Knus Christina 32+1
Dette er et svar til  Hjælp gode råde til skilsmissebørn søges
af Julimorigen (04-04-2012 kl. 21:46)
|
© 1999-2025