 Fødsel
Hej
Jeg er røget i samme fælde, som jeg faldt i med min store pige - vi har ventet for længe med de praktiske forberedelser med babyværelset, så nu ligger vi vandret for at nå det hele. Og det stresser. Så jeg tænker mere på, hvor læææænge der er til fødslen (7 uger), end hvor tæt den er på.
Da jeg var igennem en voldsomt kaotisk og traumatisk fødsel med mit første barn, har jeg gjort op med mig selv, at jeg går og ser frem til en 'normal' fødsel denne gang. Alt andet er for stressende. Men jeg har i baghovedet, at der skal ligge en fil på computeren med mine ønsker, hvis det skulle gå voldsomt galt og enten jeg eller den lille skulle komme noget til. Jeg ved, at risikoen er meget lille, men det er noget, der alligevel ligger mig på sinde.
Jeg tror, det beroliger lidt, at man har prøvet veer og fødsel før, for jeg er ikke bekymret ved tanken om, at fødslen skal gå igang. Vesmerter er ikke noget at spøge med, men da jeg altid har lidt af meget voldsomme menstruationssmerter, var jeg meget foruroliget, da en jordemoder fortalte mig før den første fødsel, at ve-smerter var meget værre. Men det viste sig, at det var de ikke (!). Og oplevelsen af, at man er uden smerte imellem veerne, var også velkommen - sådan er det jo ikke at have menstruation. Og jeg husker med lettelse, at når man skal presse under en ve, så forsvinder smerten, og det er også en trøst.
Så jeg håber bare, at de praktiske ting er klaret, for fødslen skal vi nok komme igennem. Det er jo kroppen, der er i førersædet der.
Venligst
Annemarie
Dette er et svar til  Er I begyndt at tænke på fødslen?
af CaLa (28-04-2012 kl. 09:54)
|
© 1999-2025