 4
Men samtidig fik jeg presseveer og fik mumlet ud af min iltmaske, at jeg skulle presse. Så lægen ville lige lade mig presse selv, og efter tre presseveer var Arthur ude og lå på min mave med et lystigt skrig :-) Lægen havde stået og holdt min fod, mens jeg lå og holdt mine lår og pressede, og jeg fik takket ham for den pæne behandling med et lille smil, før han gik igen. En varm herrehånd på en kold fødselsfod er ikke ilde!
Arthur blev suget lidt og kigget efter, (jordemoderen havde klippet strengen), mens jeg fik presset moderkagen ud og fik et enkelt sting i skeden. Så kom Arthur tilbage på min mave, og vi diskuterede lidt, om han nu også skulle die eller ej. Jordemoderen kom ind og spurgte, om nogen havde lagt mærke til, hvornår han blev født (!), for det var gået så hurtigt, men jeg havde noteret mig, at han lå på min mave kl 15.20, så han var nok smuttet ud lidt før :-)
Arthur diede to gange, mens vi var på hospitalet, så jeg var frisk på at tage hjem kl 18.30. Så samlet var vi på hospitalet lidt over 4 timer. Hugo og jeg grinede lidt over, at vi havde taget oppakning med til en laaaaang fødsel (mad, drikke, film, blade, tøj) og var endt med en regulær ’drive by’-oplevelse! Hugo tog billeder med mit medbragte engangs-camera – for han havde glemt sin telefon i bilen i forvirringen – men han glemte at slå blitzen til, så jeg er liiidt spændt på, om der overhovedet er noget på de billeder …
Hjemme ventede en meget utålmodig storesøster, som straks fik lov at holde den lille fyr, og de to er bedste venner lige siden.
Venligst
Annemarie og Arthur 14 dage
Dette er et svar til  3
af Annemarie Olsen (10-07-2012 kl. 11:39)
|
Svar til dette indlæg
CaLa
© 1999-2025