 hej Cheri
Synes det lyder som en god kirke din mand synger i. Jeg er ikke
specielt kristen eller noget, men kom en del et par folkekirkers
ungdomsafdelinger, da jeg var 18-19, fordi jeg blev døbt som
voksen. Og her blev jeg virkelig positivt overrasket over, hvor
omsorgsfulde både de unge og præsterne var overfor hinanden og
andre. En vildt fed stemning at dumpe ned i! Og det var ikke kun for
at 'lokke kunder til' for det ville man have mærket - de var bare
sådan: søde og omsorgsfulde. Det har jeg ikke oplevet andre steder
siden.
Tror der grundlæggende er to måder at komme videre på efter
sådan et tab som jeres: enten vil man tænke, når det her kan ske
for mig, hvad vil der så mon ske næste gang. Og så måske være
deprimeret og bange for at der vil ske noget lignende igen. Eller
også vælger man at tænke: nu har jeg stået den her krise igennem,
nu må det være min tur til at få det lidt godt.
Uanset hvordan man tænker, så sker der jo det, der vil ske, men jeg
tror ens chancer for at få et godt liv er meget bedre med version nr.
2.
Selvfølgelig kan man falde i at tænke katastrofetanker, men man
hiver sig op igen, fordi det nytter bare ikke noget. Det er i hvert fald
sådan jeg har tænkt om de svære ting, jeg har oplevet i mit liv, som
slet ikke kan sammenlignes med jeres, men alligevel.
Det må da også styrke jeres forhold meget, at I har været igennem
den oplevelse sammen. Kunne forestille mig at det kan splitte
mange forhold at opleve sådan en sorg.
Jeg synes, det er interessant, at I er blevet frarådet en
hjemmefødsel, fordi ingen ved hvordan du vil reagere.
Dette er et svar til  Barnedåb 2
af Cheri1982 (17-08-2012 kl. 11:31)
|
Svar til dette indlæg
© 1999-2025