 En hård uge
Hej piger.
Puha hvor har der været meget i mit hoved den sidste uge.
Jeg er pædagog studerende, og pt. i praktik i en vuggestue, eller dvs. at det var jeg indtil i dag.
Det har kørt rigtig dårligt fra start, da jeg ikke har passet ind i institutionen (jeg har brug for nogle rammer, samt at vide hvad deres forventninger er osv). I mandags væltede det for mig, efter at have haft vejledning, hvor min vejleder fik mig til at bryde grædende sammen. Har så været sygemeld siden, men har i dag været til møde med leder, vejleder og min repræsentant fra studiet, så vi kunne finde ud af hvad der skal ske nu.
Det har været utrolig hårdt at gennemføre det møde, fordi de virkelig har kørt på hvad der var "galt" med mig. Og med alle de homoner jeg har i kroppen lige nu, tager jeg det nok endnu nærmere end jeg burde. Så jeg tuder bare konstant.
Heldigvis er jeg afklaret med at jeg ikke skal tilbage til det sted, men må finde et sted for sætter pris på mig som jeg er.
Men synes godt nok det er svært ikke at tage det nært og føle at det er noget galt med mig.
Måtte bare lige af med det.
Jeg har også læst meget om stress og hvordan det påvirker fosteret den sidste uge, og har virkelig gået og været nervøs på det punkt også. Det er nok fjollet, men nogle gange er det svært at styre sine homoner.
Kender I andre det?
-Marie
|
Svar til dette indlæg
Også ano
© 1999-2025