 Tanker til dig
Åh altså hvor er det bare et trist dilemma at blive sat i for jer.
Jeg vil også sige - tag en dyb indånding, sov på det i nat. Hvis din mand elsker dig - og det lyder det meget til. Så fortæller du ham det i morgen og beder ham om ikke at kommer med hurtige forslag (=abort) mens du får fortalt, hvad du har på hjerte.
Det her kræver simpelthen at I får lavet en fordel/ulempe-liste. Og jeg tænker, at hovedpersonen i denne afgørelse er dig. For hvis du ikke kan leve med en abort. Hvis du nu altid vil gå og tænke "hvad nu hvis...." eller "hvad har jeg dog gjort...." Ja så bliver du alligevel aldrig det samme menneske igen. Det gør du heller ikke som mor til tre, der måske skal gennem endnu en periode med kolik, men jeg tror på, at når barnet er der, ville man ikke ønske det anderledes. Selvfølgelig vil det blive en hård periode med to helt små, men det er en periode.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere. Beslutningen kan kun du tage. Jeg føler med dig.
Jeg kan fortælle dig, at jeg venter nummer tre, ligesom 6-7 andre i maj2013 gruppen. Selv om det var helt planlagt skal jeg gerne indrømme, at både min mand og jeg var helt og aldeles i en slags choktilstand de første mange uger!! For en ting er at have taget stilling til nr. tre. Når det så bliver virkelighed tænker man "Kan vi det her???", "er det fair overfor vores andre børn?" Jeg skriver dette for at fortælle, at selv om vi havde besluttet det blev nr. tre alligevel et lille slags chok - på mystisk vis.
Gode tanker til dig. Håber du vil skrive en fortsættelse.
Hilsen en berørt
Joan77
Dette er et svar til  Fuldstændig fortvivlet - mor til tre?
af Anonymmor (06-10-2012 kl. 19:12)
|
Joan77
© 1999-2025