 nu forældre til et englebarn..
Den værste tragedie har ramt os. Vil lige skrive herinde, så I ved hvad der er
sket.. virkeligheden begynder først rigtig at gå op for mig nu. I mandags blev
vi tjekket på sygehuset, da jeg ikke mærkede liv, og desværre var mine
bange anelser rigtige. Vores lille Rumle-pige var død- jeg gik helt i chok.. var
som om at jeg befandt mig i en lukket osteklokke, og det hele var et mareridt.
Tirsdag morgen flyttede vi ind på sygehuset og jeg fik nogle ve-
fremkaldende piller.. mine forældre og søstre besøgte os i løbet af dage- alle
i familien er fuldstændige ulykkelige.. selve fødselsforløbet gik overraskende
hurtigt-selv personalet blev fuldstændige overrasket, og nogle af tingene
undervejs blev hektiske, da de simpelthen ikke kunne nå at gøre
forberedelserne inden. det skulle bruges. De forventede at jeg først villeføde
sent onsdag.. men tirsdag fik jeg de første veer 18.30, fik en afslappende
pille at sove på, men ca 40 min senere blev veerne så kraftige at det blev
besluttet at jeg skulle rykkes på fødegangen og have en epuduralblokade, så
jeg kunne få lidt hvile, MEN da den var lagt ved 20tiden, nåede den kun at
have ordentligt virkning et kvarters tid, før smerterne blev for store.. så de
undersøgte mig, og var meget længere henne i fødslen end de havde troet
muligt.. nu blev det hektisk, da jordmoderen gjorde klar til at springe
fosterhinden dervoldte mig ekstreme smerter pga det pres den skabte.. der
gik lidt tid for der kunne komme en at hjælpe-der skal åbenbart være 2 til
det.. nå men vandet sprøjtede og efter 3 presseveer var hun ude. 22.20 var
fødslen overstået.
|
Svar til dette indlæg
MosterK
© 1999-2025