 Surrealistisk!
Selvom det er tredje gang!
Med min datter gik jeg jo de der 2-3 uger over tid, og alligevel
gippede det i mig, af nervøsitet, da jeg i forbindelse med
igangsættelsen fik prikket hul på fosterhinden. Da tænkte jeg ligesom:
"Shit! Nu er der ingen vej tilbage!" Øh... Nej, sådan har det jo været
de sidste 9 måneder!
Denne gang kunne jeg godt gå hen at opleve det lige sådan. Hvorfor
er det så svært at få ind i hovedet, at man snart bliver mor (igen!)?!
For jeg gider da heller ikke blive ved med at have stor mave på;-)
Reality-tjek! Please!
VH Line 35+4 (say what?!)
Dette er et svar til  dejligt at høre
af fru Andersen (04-12-2012 kl. 08:36)
|
Svar til dette indlæg
frkblomme
© 1999-2025