 Hej :)
Har desværre først set dit indlæg nu. Lyder da til, at du har meget at
forholde dig til. Jeg håber, at du har fået det bedre. Det kan være
svært med de store børn. Jeg har selv en på fem og en på to. Da de
er to i forvejen, er de vant til at dele mor og fars opmærksomhed, så
der er ikke det store der. Den lille forstår ikke rigtig noget af det hele,
og den store glæder sig rigtig meget til at blive søster igen. Men
dengang hun blev storesøster i sin tid fik hun også en periode, hvor
hun testede os godt og grundigt. Jeg talte med min
sundhedsplejerske om det, og hun sagde, at det vigtigste af alt var,
at vi som forældre opførte os som vi plejede. Ikke tage for mange
særlige hensyn, fordi hun reagerede på det, fordi så ville hun blive
forvirret og usikker på hvor hun havde os. Det var nemlig det, vi
gjorde. Hun fik lov til at sove lidt oftere inde ved os og vi var lidt
mere lempelige generelt. Når børn tester, har de behov for at vi som
forældre står fast og viser, at vi stadig er de forældre, de inderst inde
kender og elsker. Og tror bare du skal blive ved med at forsikre ham
om, at du altid vil elske ham lige højt, også når baby kommer. Sæt
fokus på ham. Og når baby kommer, tror jeg det er vigtigt også
fokusere på at bruge tid sammen med ham. Vi havde gode erfaringer
med at inkludere den store i det, vi lavede med babyen. Badning,
bleskift, osv. Så hun blev en del af det i stedet for at føle sig
skubbet til side. De to er helt utrolig glade for hinanden i dag, så det
var en succes :)
Håber det bedste for jer, og at du snart får det bedre!
Kram fra Padden 25+0
Dette er et svar til  det er ved at blive
af chapelle (04-03-2013 kl. 20:12)
|
© 1999-2025