Skrevet af Mille
Jeg vil lige starte med at fortælle, hvem de forskellige personer er. Jørgen er min allerbedste ven, som jeg boede hos, da jeg var på Fyn. Henning er hans storebror, og Lone er Hennings kæreste. Thomas er min kæreste, og Kristine er min veninde her fra Hillerød. Jeg bor i Hillerød men valgte at føde i Odense, så min mor kunne være med til fødslen. Også fordi Thomas havde mulighed for at overnatte, hele den tid jeg var indlagt på "Vuggen".
Lørdag den 21-09-2002
Kl. ca. 20 starter veerne så småt op, mens jeg er ude hos Lone og Henning sammen med Jørgen. Lone og jeg begynder at tage tid på dem, og Lone masserer min lænd. Vi går et par ture, og hun tager tid imens. Jeg ringer til min mor, som mener, jeg skal kontakte fødegangen, og jeg indvilger heri, da jeg gerne vil vide, om der er ved at ske noget, så Thomas skal komme over til mig på Fyn fra Hillerød, eller om det bare er plukkeveer, og han skal blive hjemme. Jeg ringer til fødegangen, og hun synes, jeg skal kigge ud efter 1-2 timer.
Lone og jeg tager på fødegangen kl. ca. 24. På fødegangen bliver vi modtaget af en SOS-assistent, der måler mit blodtryk og tjekker min urin. Derefter kommer der en jordemoder, der mærker/lytter mig på maven og konkluderer, at alt er OK. Derefter laver hun en indvendig undersøgelse. Der er ½ cm tilbage af livmoderhalsen, og jeg er 2 fingre åben. Hun siger, det kan blive i nat, eller der kan gå dage eller uger, før jeg føder. Altså det kan gå i sig selv. Jeg skal bare hjem og hvile. Lone og jeg tager hjem til dem, hvorefter Jørgen og jeg tager hjem og går i seng.
Søndag den 22-09-2002
Jeg får 4½ times søvn. Tidligt på formiddagen ringer jeg til min mor, da veerne ikke er gået i sig selv igen. De bider mere nu og kommer lidt oftere. De kommer med mellem 3-18 minutters mellemrum og varer mellem 45-90 sekunder. Min mor ringer til fødegangen, da hun ikke er helt tryg ved, at jeg er hjemme mere. Derefter ringer vi til Thomas. Han kommer ca. kl. 16, og derefter tager vi på fødegangen.
På fødegangen bliver jeg igen undersøgt indvendigt. Stadig ½ cm tilbage af livmoderhalsen, dog noget mere moden og 2 fingre åben. Der er fostervand mellem barnets hoved og fosterhinden, og han står og tynger. Hun mener, der max går et par dage endnu. Hun kører en CTG i ca. 40 minutter.
Vel hjemme igen bliver der bare slappet max af. Det er svært, men jeg er ved at blive lidt træt. Jørgen tilbyder at sove på sofaen, så vi kan få sengen, men niks. Jeg vil ligge på sofaen. Stakkels Thomas, han er for lang til at ligge der. Er ellers blevet tilbudt at sove ved siden af Jørgen. Tihi, men det afslår han dog! Senere siger han, at det da godt kunne have været, at han skulle have taget imod tilbudet. Tihi.
Mandag den 23-09-2002
Efter at være blevet vækket af veer op til flere gange i løbet af natten, står jeg op kl. ca. 8. Veerne er stadigvæk meget uregelmæssige.
Kl. 15 tager Thomas og jeg på AOSA (Akut Observations og Svangre Ambulatorium) for at blive tjekket igen. Da vi venter på at komme til, er mine veer tiltaget i styrke! Øv, de bider. Vi bliver tjekket af en jordemoder, og hun kan fortælle, at der OVERHOVEDET ikke er sket noget siden dagen før! Nedtur... Hun kører en CTG i ca. 1½ time. Jeg får en LILLE skraber, og det gør Thomas vist også.
Jordemoderen kommer tilbage pinligt berørt over at have glemt os pga. travlhed. Hun siger, at vi kun kan håbe på, at jeg begynder at åbne mig eller får vandafgang, for hun kan ikke rigtig gøre noget andet. Veerne skal være regelmæssige.
På vejen hjem mødes vi lige med min mor. Veerne kommer buldrende nu. Vi får lidt at spise, og så går vi ind og køber en jakke til Lukas. Vi tager hjem for at hvile, og så prøver vi at tage tid på veerne igen. 6 minutter mellem. Jeg siger til Thomas, at jeg ikke tager af sted, før der er MINIMUM 4 minutter mellem veerne! Jeg har nemlig IKKE lyst til at blive sendt hjem endnu engang!
Der bliver ved med at være 5-6 minutter mellem dem nu. Det bliver hårdere og hårdere, og jeg går i bad et par gange. Men det gør ondt både foran og bagved, og jeg har kun én bruser.
Tirsdag den 24-09-2002
Da klokken bliver 24, kommer Jørgen hjem fra arbejde. Han er helt rundt på gulvet. Han går ud og laver nogle forårsruller til os. Jeg begynder at blive lidt småhysterisk og pylret, og det ender med, at jeg står/går og græder, fordi det gør ONDT, og panikken begynder at brede sig i min krop.
Jeg tager endnu et bad, og mens jeg er i bad, kan jeg bare IKKE mere! Jeg råber til Thomas, at NU kan han FANDME godt tage og ringe til den SKIDE fødegang og sige, at vi altså kommer NU! Det gør han så. Jeg bliver tørret og kommer ud og sætter mig i sofaen, og så går vandet! Det siver lidt. Jeg farer op og løber ud på WC. Thomas efter og han får en dør lige i hovedet! Han ringer igen til fødegangen og siger, at NU kommer vi altså!
Jørgen farer rundt og prøver at samle vores ting, og det ender med, at Thomas, som er ret cool, beder Jørgen om at gå ud og se, om han kan starte bilen. Thomas pakker vores ting og får mig ud i bilen. Af sted det går til Odense Universitets Hospital (OUH).
På fødegangen bliver vi modtaget af en sygehjælper, der vist godt kan se, at jeg har veer! Jeg bryder mig ikke særlig meget om hende. Så kommer jordemoderen endelig, og ind kommer der et kendt ansigt - den jordemoder, der viste os rundt på fødegangen. Thomas og jeg havde dengang snakket om, at HENDE ville vi i hvert fald gerne føde med. Så jeg føler mig MEGET heldig!
Hun mærker på mig både udvendigt og indvendigt. Hun skriver (delvist oversat):
24-09-02 kl. 02.00
Kommer på fødegangen pga. veer. - vandafgang. + tegnblødning. Udvendig undersøgelse: livmoder blød og velafst. Fosterskøn i hovedstilling, hoved fast i bt. Fosterskøn: 3300g. Hjertelyd ova. 5 sek. imellem 11-13 slag. Indvendig undersøgelse: Livmoderhalsen udslettet, 5 cm åben, midtstillet, hoved -3 (-3 = hovedet står højt +3 = hovedet står på bækkenbunden), + spændt hindeblære, + tegnblødning. Kommer på fødestue + klysma.
Turen til fødestue nr. 5 tager et stykke tid, da jeg har en del veer. Øv, de gør ondt! Da jeg kommer ind på fødestuen, får jeg et klyx. Øv, det er koldt og MEGET ubehageligt. Jørgen kommer ind for at sige farvel. Det bliver et hurtigt farvel, da jeg virkelig skal s... Jeg kommer på en eller anden måde ud på toilettet, og det er altså ikke særlig rart, at det hele bare løber ud samtidig med, at jeg har veer!
Da jeg langt om længe er færdig på WC, kommer jeg ind i seng igen. Jeg får nogle varme omslag, der lindrer lidt på smerterne. Derefter snakker vi lidt om, hvorfor jeg ville føde på Fyn. Jordemoderen gør os opmærksom på, at hvis hun ikke siger noget, er det fordi, der ikke er noget galt. Det er rart at få at vide, så jeg føler mig meget tryg ved at have hende. Jordemoderen vil gerne køre CTG.
24-09-02 kl. 02.55
Pga. kontraktioner (langt forløb forud) ext. CTG.
24-09-02 kl. 03.00
Sep. Ext. CTG teknisk meget vanskelig registregering pga. meget livligt barn - FHR med basislinie 140-150 BPM, +acd., - ded., 5-20 veer med 3-5 min. Interval- lidt længere interval imellem.
Det ender med, at jordemoderen bliver nødt til at sidde og flytte den elektrode, der opfanger babys hjertelyd rund på min mave, fordi han står og roterer HELT VILDT i mit bækken.
Veerne er nogenlunde til at holde ud endnu, da jeg kan slappe af i vepauserne. Jordemoderen foreslår at tage fostervandet, da hun mener, at man skal bruge de ressourcer, man har. Hun synes også, at jeg har haft veer lige længe nok, så at sætte lidt skub i tingene mener hun ville være det mest rigtige. Som hun siger, kunne hun godt lade være, men så ville jeg bare skulle ligge der i længere tid, og det er jeg jo ikke særlig interesseret i. Derefter synes hun, jeg skal i karbad. Det var det eneste ønske, jeg faktisk havde til fødslen, og så måske at føde i vand.
24-09-02 kl. 04.15
Vandladning. Hjertelyd god - meget forpint, uregelmæssige veer - indvendig undersøgelse 8 cm. Pga. af vesvækkelse gøres hindepunktur med udtømmelse af skylle grønt fostervand. Hoved følger fint med ned, -fremfald, hjertelyd god, påsættes hovedelektrode. Iltmaske.
Jeg får masken med lattergas nu. Og det blev min bedste ven! Det var meget ubehageligt at få taget fostervandet, da jordemoderen "pillede" lidt for meget efter min mening. Hver gang hun "pillede", gjorde det bare HELT VILDT ondt! Så ondt, at jeg troede, jeg skulle dø! Endelig var hun færdig.
På det her tidspunkt kom Kristine fra Hillerød, som Thomas havde ringet til på vej til fødegangen. Hvor var det bare dejligt at se hende! Det var meningen, at min mor skulle have været med, men efter at have prøvet at få fat i hende i flere timer, havde vi opgivet. Kristine "holdt sammen" på mit bækken ved bare at holde der. Hun holdt mig i hånden, og jeg synes bare, det var skønt at have sin kæreste og bedste veninde ved min side.
Jeg har på et tidspunkt en mindre lattergas rus. Det er bare så dejligt, og jeg har lidt overskud til at joke lidt. Sygehjælperen kommer ind på et tidspunkt, hvor der lige er blevet skruet op for lattergassen og siger, at jeg altså kun skal bruge masken, når jeg har en ve, og hun er nærmest ved at tage masken fra mig! Hvad hun ikke ved er, at jordemoderen lige har sagt til mig, at der ikke er nogen, der tager masken fra mig, OG at der er en ve på vej! Jordemoderen stopper hende.
Der kom en Læge ind for at tjekke CTG pga. grønt fostervand. Jordemoderen siger, at det ikke er fordi, der er noget galt, men at det er almindelig procedure. Alt er OK. Jeg spørger jordemoderen, om jeg ikke kan få noget smertestillende. Jo, steriltvandspapler. Hmm... Det gør jo ondt! Ja, siger hun, men kun i kort tid. Okay, hun må lægge et stik, og hvis det er OK, må hun fortsætte! Hun ligger 4 lynhurtige stik, og det er ikke så slemt, som jeg troede. Det hjælper kun lidt.
24-09-02 kl. 04.50
Anlægges steriltvandspapler (NaCl isot.) fortil for smerter. Vagthavende læge kaldt til stuen pga. grønt fostervand. Ser og godkender CTG med basislinie 120-130 BPM, +acd, enkelt vesynkron ded. Varbr. 5-15 BPM, hyppige veer med 3 min. Interval. Tiltagende.
24-09-02 kl. 05.20
Steriltvandspapler anlægges bagtil for smerter (NaCl isot.)
På nuværende tidspunkt vil jordemoderen gerne have lov til at mærke, hvor meget jeg har åbnet mig. Det gør hun, og der kommer mere fostervand ud. Det gør simpelthen SÅ ondt, da hun mærker, at jeg med min ene fod får skubbet hendes arm ud af mig. Hun skælder mig huden fuld og siger, at nu MÅ jeg altså blive mig selv igen, og at det ikke drejer sig om mig men om barnet! På daværende tidspunkt skænker jeg ikke Lukas en tanke. Det eneste jeg kan tænke på er smerterne, der truer med at rive min krop i stykker. Det er virkelig slemt nu.
Afdelingsjordemoderen bliver kaldt til stuen, fordi hans hjertelyd falder. Jeg ryster af kulde, selvom jeg ikke fryser, og der er ikke koldt. Jordemoderen siger, at det er mine hormoner, der går amok lige nu, og at det er meget normalt. Mine ben kan jeg slet ikke styre, og jeg føler ikke, jeg kan mere. Jordemoderen konfererer med de andre, og de bliver enige om at give mig vedrop. Bare ordet vedrop får mig til at ønske mig et andet sted hen. Jeg ved det kommer til at gøre mere ondt og oftere. Jordemoderen siger, at jeg har nogle gode kraftige veer, men jeg har bare ikke nok.
24-09-02 kl. 05.35
Indvendig undersøgelse 8 cm., blødt, hoved -2, roterer livligt, + afgang af skylle grønt fostervand, hvorefter ses på CTG ded til 80-90 BPM, retter sig langsomt. Iltmaske/lejeændring og afd. Jm kaldt og på stuen. CTG retter sig - FHR basislinie 110-120 BPM +acd, Varbr. 5-15 BPM, forsat uregelmæssige kontraktioner. Efter konferering med afd. Jm opstartes på indikationen vesvækkelse sekundært syntocinon 10 IE iblandet 1000ml. NaCl opstartes ved 15ml./t. (kl. 05.45) CTG fin reaktiv, +acd, -ded., Varbr. 5-15 BPM. + vandladning kl.06.05.
De når faktisk kun lige at få vedroppet i, så skal jeg tisse. Jeg kommer på WC, og så vil jeg have min skjorte af. Så jordemoderen må til at tage droppet fra. Jeg får det i igen, og de lader mig i fred. Jeg føler, at jeg skal lave stort, så jeg råber ind til dem, at jeg tror, jeg skal skide! De griner vist lidt af mig, og jordemoderen siger tilbage, at så må jeg jo gøre det.
Jeg kommer tilbage i seng og vil have noget smertestillende. Jeg bliver tilbudt akupunktur og takker ja. Hun stikker en nål i foden på mig. Hun snakker noget om, at jeg har væske i foden, og jeg siger, at det har jeg ellers ikke haft problemer med under hele min graviditet. Da hun har sat den i, får jeg en ve, der BARE gør ondt. Og sådan som jeg karter rundt med mine ben og fødder, beder jeg hende om at flå den ud, og det gør hun så.
24-09-02 kl. 06.30
Ønsker akupunktur, hvilket dog afstås fra under anlæggelsen. Begyndende pressetrang, CTG r.a, s-drop øges/ gisper under veen.
Jeg føler, at det presser for neden og er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal lave stort, eller om det er presseveer, der er ved at komme. Jeg siger, at jeg skal presse, og jordemoderen siger, at så må jeg presse. Hun beder mig om at gispe, så jeg gisper, presser og snuser i masken og er snot forvirret på samme tid!
24-09-02 kl. 06.47
Tiltagende pressetrang. S-drop øges jævnt pr. 10 min., indvendigundersøgelse livmodermunden udslettet, hoved i skedeindgangen. Hjertelyd god, +acd., -ded., Varbr. 5-20 BPM, basislinie 110-120 BPM. På fødelejet.
Jeg kommer over på fødebriksen og står på alle fire. Jeg prøver at presse og bliver opfordret til at lægge mig ned.
24-09-02 kl. 06.57
Pt. presser effektivt med, hovedet kommer hurtigt frem. Afd. Jm pga. grønt fostervand. Teknisk dårlig CTG - tendens til faldende basislinie/ded., hvorfor der trods meget hurtig progression under presseperioden anlægges (kl.07.03) inf. Analgesia carbocain II 10ml. Og herefter anlægges pga. ded. Til 70-80 BPM. Medcolateral Episiotomi (klip), s-drop øges.
24-09-02 kl. 07.08
Fødes i SCA med armen ved hovedet 1 X dreng, suges i næse/svælg og ventrikel og herefter funk. S-drop 300 ml/t., methergin 0.2 mg i m.
24-09-02 kl. 07.24
Fødes placenta (moderkagen) spontant - skønnes FOOF, + 3 kar i navlestrengen. Vægt 450 g.
Lukas vejede 2.828 gram og målte 51 cm. Apgar score efter 1 minuter var 9, efter 5 minutter 10 og efter 10 minutter 10 (10 er det højeste og 1 det laveste). Jeg var 37 uger henne og 4 dage altså 37+4 (termin 13 oktober).
Det var en enorm lettelse at få lov til at presse, da jeg følte, at jeg kunne være med og ikke bare ligge passivt og tage imod smerterne. Men det var hårdt. Når jeg ikke følte, jeg kunne presse mere, kiggede jordemoderen på mig og sagde PRES! Jeg skulle selv holde mine ben, men det var komplet umuligt!
Jordemoderen havde sagt, at det tog ca. en time at presse barnet ud, så hun synes det var flot, at det kun tog 10 minutter. Jeg nåede at tænke, mens jeg pressede, at det kunne jeg ikke gøre i en HEL time, og det slap jeg da heldigvis for.
Nå, men ud kom han, og det var bare SÅ dejlig en fornemmelse. NO MORE PAIN! Han blev suget pga. det grønne fostervand og blev så lagt op på min mave, hvor han lå længe. Det var bare så uvirkeligt, at jeg var blevet mor.
Jordemoderen skulle have været hjemme en time før, efter at have været på en døgnvagt, men hun valgte at blive, til jeg havde født, og det var jeg glad for. Hun spurgte mig, om jeg ikke var glad for nu, at jeg ikke sådan rigtigt havde fået noget smertestillende? Og det var jeg da. Men da jeg havde smerterne, var jeg parat til at få hvad som helst, men jeg må da indrømme, at jeg følte mig LIDT sej!
Jeg blev syet, og det gjorde ondt, og jeg tudede og bad den nye jordemoder og den jordemoderstuderende om at stoppe. Til sidst sagde Thomas, at nu måtte de altså se at blive færdige!
Kl. 11.30 kom vi over på "Vuggen", hvor vi boede i 7 dage. Grunden til at vi var der så længe var, at Lukas fik gulsot og lå i lys i 4 dage. Heldigvis blev han ikke sløv, så han spiste godt og ofte ved mors bryst. Det var et rigtigt dejligt ophold, vi havde på OUH. En dejlig fødsel trods smerterne.
14-11-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025