Nej til længere ægnedfrysning Det var forventet, at en ny lov om stamcelleforskning i nedfrosne æg også ville give barnløse par adgang til at opbevare deres æg i mere end de nuværende 2 år.
3653
Barnløse par raser over en kommende ændring af lov om kunstig befrugtning. Den nye lov vil betyde, at forskere får grønt lys til at bruge tiloversblevne æg fra kunstig befrugtning til forskning i stamceller.
De barnløse par og amterne har imidlertid haft klare forventninger om, at den nye lov også ville udvide grænsen for at opbevare nedfrosne æg fra de nuværende 2 år til 4 eller flere år. Dermed ville flere par med nedsat frugtbarhed få mulighed for at få flere børn.
Men det aspekt er faldet ud af det nye lovforslag, selv om et flertal i Folketinget før jul erklærede, at de var parate til at hæve grænsen.
Belastende tidspres
I dag destrueres de nedfrosne æg efter 2 år. Det betyder, at par, der ønsker endnu et barn, skal indlede den nye behandling senest 13 måneder efter det første barns fødsel.
Det tidspres er en belastning for mange par, og alternativet er, at kvinderne påny skal have udtaget æg ved en stærkt ubehagelig og bekostelig behandling, der blandt andet kan indbefatte hormonkure.
Tidsgrænsen er blandt andet indført for at sikre, at parrene ikke kan gøre brug af æggene efter en længere årrække og får børn, når de nærmer sig pensionsalderen.
Men at grænsen lige skal være 2 år - og ikke 3, 4 eller 5 - er en tilfældighed. Både i England og Sverige tillader man længere nedfrysning.
Enige politikere
Landets amter er også utilfredse med, at en udvidelse af grænsen er forsvundet. Amterne bad således før jul om dispensation, så æggene kunne opbevares i 5 år.
Det skete, efter at amterne for nylig begyndte at tilbyde parrene gratis behandling til også at få barn nummer 2 på en offentlig fertilitetsklinik - med den betingelse, at det kan ske med de æg, der er tilovers fra den første behandling.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet er signalet, at man stadig er parate til at diskutere en længere opbevaringstid, og at det spørgsmål vil komme på dagsordenen ved endnu en revision af loven til efteråret.
Når emnet faldt ud i denne omgang, var det for ikke at skabe for stor forvirring i forhold til den højt prioritede stamcelleforskning, da denne type sager ofte splitter Folketingets partier på kryds og tværs.
Relaterede artikler
© 1999-2025