Skrevet af Pia
Jeg fik vandafgang lørdag morgen (6/7) kl. 5.15. Jeg troede først, jeg skulle tisse, så jeg stod ud af sengen, og det sagde plask ned på gulvtæppet. Dejligt. Jeg røg ud på wc for at tisse, men kom i tanker om, at hovedet ikke stod fast. Ind i sengen og ringe til jordemoderen på sygehuset og derefter til Falck.
De kom og hentede mig, så jeg var på fødestuen kl. 7.00. Jeg var en finger åben og havde lidt småveer (15 sekunders veer, som kun er kroppens måde at prøve af på). Jeg skulle have kørt en strimmel og fik 2 målere sat på. De havde det fint.
Lægen kom senere ind og scannede mig. De lå fint med hovedet nedad begge to. Lægen var nu enormt flink, og han snakkede løs. Ved 12-tiden var mine småveer forsvundet, og vi sov lidt min mand og jeg.
Kl. 15 mente jordemodern, at vi skulle op på en svangreafdeling og ligge, da der ikke skete mere. Jeg skulle vente ialt 24 timer, hvis jeg skulle sættes igang, altså næste morgen kl. 7.
Nu var mit problem det, at vandet var gået, og hovedet ikke stod fast, og jeg var kun en finger åben, ingen veer, og så måtte jeg IKKE rejse mig op. Jeg skulle ligge ned, også når jeg skulle tisse. Mellem kl. 16 og 18 havde jeg ca. 4-6 små veer, og de kaldte på en læge, der skulle undersøge mig.
Hun kunne fortælle mig, at jeg stadig var en finger åben, så der var ingen fremskridt. Nå men hendes fingre gav mig åbenbart begyndende rigtige veer, og da klokken var ca. 19, var der godt gang i veerne hvert 5. minut. De varede op til 2 minutter stykket, og så fik jeg en på 1 minut oveni. Ikke fordi de gjorde vildt ondt.
Min mand kom til sygehuset ved 19.30-tiden, og mine veer tog til i styrke, stadig med 5 minutter imellem. Jordemoderen blev tilkaldt kl. 20.45 på grund af grønt fostervand. Hun ville lige køre en strimmel for at se, om bebserne havde det godt.
Omkring kl. 21.20 opgav hun det, for de rodede for meget rundt derinde til, at hun kunne fange hjertelyden. Jeg var 4 cm åben.
Nu havde jeg KRAFTIGE VEER, og hun kaldte en portør. Vi var i elevatoren kl. 21.40, og jeg mente nu, at hvis disse veer ikke virkede, ja så ville jeg ikke føde.
Kl. 21.45 på fødestuen, og jeg sagde "DET PRESSER NU", og jordemoderen tjekkede mig lige. Jeg var 10 cm åben. "Du er ved at føde". Over på fødelejet NU.
Pludselig var der fyldt med mennesker omkring mig. Jeg talte 20 stk. Min mand talte kun 15, men jeg var bedøvende ligeglad med dem. Nu skulle de bare ud. Jordemoderen kunne ikke sætte elektrode på tvilling A's hoved, hvilket undrede hende, lige indtil en numse kom til syne. Jeg fik lattergas til den store guldmedalje (kan anbefales!).
Nå men så skulle der presses. Hun kom ud kl. 21.55, og jeg følte stor lettelse. Men de tog hende fra mig på grund af, hendes lunger ikke var helt foldet ud (de blev født 5 uger for tidligt).
De kørte afsted med hende i en kuvøse. Jeg nåede ikke at se hende, men jeg fik hurtigt andet at tænke på. Tvilling B ville ikke komme ned i fødselskanalen, så de skruede op for vedroppet. De maste på min mave for at skubbe hende ned. Endelig fik de hende nedad.
Jeg kiggede til højre og fik øje på en stor maskine, jeg aldrig havde set før. Undrede mig. Jeg havde iøvrigt ingen vesmerter nu og fik næsten ingen presseveer tiltrods for, at droppet løb på 300 enheder.
Jeg skulle presse, men jeg havde ingen presseveer, så det var hårdt arbejde. Der kom en mand hen til mig. Han havde narkosen klar, og han stod med kniven i hånden. Jeg brølede af ham, at han skulle ikke skære i mig.
Så pressede jeg, alt hvad remmer og seler kunne holde, og jeg fødte en lille stjernekigger (det vil sige at hun kigger opad med ansigtet først i stedet for at blive født med baghovedet først. Meget svært at føde et barn, der ligger sådan, så hellere med bagdelen). Hende løb de også afsted med, men jeg nåede lige at tage et billede af hende.
Nu var der ikke mange mennesker tilbage på stuen. Jeg blev syet 2 sting, mens de ventede på moderkagerne. Men de ville bare ikke ud. Så blev der most i maven på mig til den store guldmedalje (av!).
Efter en time opgav de, og jeg blev lagt i narkose. Jeg vågnede ca. 2 timer senere (dejlig søvn) og var forvirret, så dobbelt, men havde det godt. Jeg mistede 1½ liter blod under fødslen, men det er ikke farligt. Jeg var nede og se mine piger ved 2-3 tiden på afdelingen for tidligt fødte børn.
For mig var denne fødsel den letteste, jeg har haft. De siger jo også, at tvillingefødsler er lettere end enkelte fødsler. Det gik meget stærkt, og det gjorde ikke nær så ondt som ved mine 2 andre fødsler.
Jeg havde terminsdato den 15/8-02. Jeg fødte på Odense Universitets Hospital.
Tvilling A skal hedde Josephine Sophie, hun vejede 2.032 gram, var 46 cm lang og blev født kl. 21.55.
Tvilling B skal hedde Nicoline Sif, hun vejede 2.056 gram, var 47 cm lang og blev født kl. 22.16.
04-05-2003
|
Relaterede artikler
© 1999-2025