Skrevet af Henriette
Mit navn er Henriette Lindhardt, og jeg vil gerne fortælle om min fødsel, som ikke gik helt som forventet.
Min kæreste og jeg havde længe talt om at få et barn, og jeg blev meget hurtigt gravid. Vi var begge to rigtig glade, og vi fortalte hurtigt venner og familie om den store begivenhed.
Jeg havde gjort mig mange tanker omkring fødslen. Jeg kunne godt tænke mig at få alternativ behandling mod smerterne, og jeg vidste, at det kunne jeg få via akupunktur på det sygehus, jeg skulle føde på. Jeg ville også gerne stå op eller ligge i badekar og føde.
Jeg glædede mig til at gå til fødselsforberedelse, så jeg kunne være godt forberedt på den længe ventede fødsel. Men jeg nåede aldrig til fødselsforberedelsen...
En fredag morgen, da jeg var i uge 36, havde jeg det rigtig skidt. Jeg havde kvalme og svage menstruationssmerter. Jeg regnede med, at det skyldtes den blærebetændelse, jeg havde, så jeg puttede mig under dynen og tog mig en formiddagslur.
De meget svage smerter - eller nærmere ubehag i underliv og lænd - forsvandt ikke men blev med korte mellemrum stærkere, for igen at blive svage og bare lidt ubehagelige. Jeg forbandt overhovedet ikke dette ubehag med, at fødslen faktisk var gået i gang på det tidspunkt.
Min kæreste ringede hjem ved 14.00-tiden, og jeg bad ham om at skynde sig hjem. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det må være en slags intuition. Da han kom hjem, blev vi enige om at ringe til fødegangen, for jeg var blevet lidt urolig over de regelmæssige tilbagevendende smerter/ubehag i lænd og underliv.
Klokken 15.15 ankom vi til fødegangen. Jeg blev straks modtaget af en sød jordemoder, som kort tid efter kunne fortælle mig, at jeg havde åbnet mig 3 cm. Fødslen var i gang!
Hm, tænkte jeg. Hvis det her er veer, så kan jeg da føde 10 børn. Jeg fik lavement og blev straks flyttet over til fødestuen. Herefter skete der ikke rigtig mere. Jeg blev undersøgt og fik kørt en strimmel. De var lidt bekymrede, eftersom jeg jo kun var i uge 36.
Barnet blev vurderet til 2.700 gram. Mærkeligt nok bekymrede jeg mig ikke selv over, at jeg faktisk skulle føde over 4 uger for tidligt.
Min svoger ankom med fotografiapparatet, som vi altså bare skulle have bragt ud. Jeg lå i badekar og hyggede mig. Morten og jeg snakkede og grinede, men vi var også en smule betuttede over situationen.
Klokken 17.15 blev jeg undersøgt igen. Jordemoderen besluttede sig for at tage fostervandet. Og så skal jeg ellers love for, at der kom veer. På en time og et kvarter åbnede jeg mig de resterende 7 cm.
Jeg følte det som én lang ve. Der var slet ingen pauser, og jeg stod bare bøjet hen over toilettet - den eneste stilling jeg overhovedet kunne holde ud. Morten brusede mig med varmt vand, og det hjalp da også en smule. Jordemoderen tog det meget stille og roligt. Jeg fornemmede slet ikke tiden, men pludselig følte jeg en stor trang til at presse.
Klokken 18.30 kom jeg op på briksen. Jordemoderen satte pulsmåler på barnets hoved. Jeg blev bedt om at presse, når trangen meldte sig igen. Hjertelyden faldt pludselig, og jeg skulle have ilt mellem presseveerne.
Klokken 18.45 ankom Sif med et svup til verden. Jeg mærkede slet ikke, at hun kom ud, da jeg var blevet bedøvet og klippet, fordi det gik så stærkt. Jeg blev helt forskrækket, da jeg havde regnet med, at der var meget længere tid til, at hun kom ud.
Sif blev undersøgt af børnelægen, der straks fortalte os, at hun så helt fin ud. Hun ville ikke undersøge hende nærmere men ville vente et par dage. Så kom hun over til mig, og jeg genkendte straks hendes ansigtsudtryk fra både Olde og Momse.
Hun lå der og kiggede på os med det ene øje. Det andet var smurt helt ind i fosterfedt. Jeg var helt fortumlet, og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg ankom til fødegangen præcis 3½ time tidligere. Jeg var lettet og glad for, at fødslen var overstået, men samtidig syntes jeg også, at det gik alt for stærkt. Jeg var slet ikke forberedt på det.
Senere blev jeg kørt på operationsgangen, da jeg ikke selv kunne føde moderkagen. Da jeg vågnede op igen, kom min kæreste og Sif straks til opvågning, hvor vi kunne ringe til familien og fortælle den gode nyhed.
12-06-2003
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
 |
© 1999-2025