Skrevet af Kristina
Det startede kl. 12.00 den 9/7-2002. Jeg sad og snakkede i telefon med min mor, og pludselig kunne jeg mærke noget, som nærmest smuttede ud mellem benene. Jeg sagde til min mor, hun lige skulle vente 2 minutter. Jeg tjekkede efter, og det var noget vidt halløj, og der var faktisk rimelig meget. Jeg tog så røret igen og spurgte min mor, hvad det kunne være. Hun sagde det var slimproppen. Men der kunne gå timer, dage eller uger, før vandet og fødslen ville gå i gang.
Nå, men vi snakkede videre, og 10 minutter efter gik vandet. Jeg fik et chok. Min mave blev pludeslig UTROLIG let, og det hele var som om, jeg tissede og blev lettet. Nå, men så sagde jeg "nu går vandet sgu'" og lagde på.
Jeg rigede til fødegangen, hvor jeg forklarede det hele. De sagde, at de gerne ville se mig. Så jeg måtte ringe min mand hjem. Han kom så hjem efter 1½ time. Han var kurér, og derfor tog det den tid.
Vi pakkede og kørte der ind. Jeg fik kørt en strimmel, hvor alt var fint, og veerne var så småt begyndt at gå igang. Vi fik lov at tage hjem men skulle så kommer igen om aftenen ca. kl. 22.00.
Vi kørte hjem, og jeg lagde mig på sofaen og så lidt TV, hvilket var umuligt. Veerne begyndte at tage til, og klokken blev 21.00. Så ville jeg afsted igen. De bed også MEGET til sidst.
Da så vi kom der over, fik jeg lavement, og så skulle jeg på det lille hus! Dog kun i 3 minutter, men jeg fik kørt en strimmel, og veerne blev hårdere og hårdere. Til sidst undersøgte jordemoderen mig, og jeg var 4 cm åben. Jeg blev kørt på min fødestue, og der sad jeg og min forlovede så og snakkede lidt. Jeg prøvede at sove, og det gjorde han også (faktisk sov han hele tiden, da veerne var igang).
Så kom jordemoderen og undersøgte mig 2 timer efter, og der var jeg 8 cm åben, så nu var det snart. En time mere, og der var jeg 10 cm åben, og SÅ kom presseveerne. Lægerne sagde dog, at de aldrig havde set en ung mor tage smerterne så godt, som jeg gjorde (fødte uden noget som helst smertestillende).
Så begyndte presseveerne for alvor, men jeg synes, de var meget ubehagelige. Vores lille datter blev ved at ryge op, efter jeg havde haft en presseve, og så snakkede de om sugekop, for NU skulle hun ud. Det hul de har oven i hovedet var begyndt at bule ud, så de satte sugekoppen på hovedet og holdt hende der, hvor jeg pressede hende til.
Efter 2 pres var hun ude. Hun blev lagt op på min mave med varme håndklæder, og der lå hun så bare og kiggede. Hun blev født kl. 4.28 lige på terminsdatoen den 10/7-2002. Hun vejede 3.700 gram og var 53 cm lang. Hun skulle hede Laura.
Nåh, men så skulle jeg lige syes med 2 sting for neden, men blødningen ville ikke stoppe, og jeg blødte mere og mere. Jeg var lidt kold, men de skyndte sig at køre mig på operationsbordet, og så fik jeg en udskrabning. Derefter stoppede blødningen, og så var alt vel.
Jeg havde tabt meget blod og kom mig først efter 5 dage på Gentofte med 3 poser blod samt saltvand. Jeg fik at vide, at grunden til det ikke ville stoppe var, at der sad størknet blod tilbage, så underlivet ikke kunne trække sig sammen. Men de handlede heldigvis hurtigt. Ellers havde jeg ikke siddet her idag, og så havde min forlovede på 23 år været alenefar.
Idag er Laura en kanon glad og nem pige på 10 måneder, som kravler og har taget de 2 første skridt og bare er så god i sin udvikling.
15-06-2003
|
© 1999-2025