Mæslinger er blevet udryddet i Danmark En rekordstor tilslutning til vaccinationsprogrammet mod børnesygdomme har nu betydet, at mæslinger er blevet udryddet i Danmark.
4343
En rekordstor tilslutning til vaccinationsprogrammet mod børnesygdomme har nu betydet, at mæslinger er blevet udryddet i Danmark.
En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at tilslutningen til vaccinationsprogrammet i 2002 var oppe på 100 procent blandt børn på 15 måneder. Blandt de 12-årige er det 92 procent, der bliver genvaccineret.
Det har betydet, at det nu er 10 måneder siden, der sidst er blevet anmeldt et tilfælde af mæslinger i Danmark. Det opfattes som et bevis for, at virusset ikke længere cirkulerer i Danmark, fortæller Steffen Glismann, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut.
Han fortæller, at mæslinger godt kan komme til landet igen, hvis personer med mæslingevirus kommer hertil og smitter nogle af de få børn, der ikke er vaccineret.
"Men sker det, vil udbruddet være meget begrænset og virusset hurtigt dø, fordi det ikke kan cirkulere i befolkningen", siger Steffen Glismann.