Skrevet af Line
Min historie starter den 20. september 2002. Jeg skulle have min menstruation dagen efter, men da det var min mands fødselsdag, havde jeg købt en test, for tænk nu hvis. Jeg sad spændt og ventede, og pludselig var der 2 streger.
Da min mand ringede hjem for at høre, om vi var stået op, ønskede jeg ham tillykke med fødselsdagen og sagde, at han måtte vente ca. 8 måneder på pakken. Der gik lidt tid, hvor der var stille i telefonen, så spurgte han, om jeg var gravid. Da vi havde arbejdet på det i 15 måneder, var han selvfølgelig vildt glad.
Jeg havde ikke nogen specielt god graviditet, da jeg blev sygemeldt allerede i januar på grund af bækkensmerter. Jeg rendte også til scanning hver 3. uge, for da mit 1. barn var lille (en pige på 2.670 gram og 47 cm), ville de være sikre på, at barnet fik næring nok.
Jeg havde til sidst også noget, der kaldes forveer, der ligesom rigtige veer også er regelmæssige og stærke men kun 1-1½ time ad gangen, så gik det i sig selv igen.
Jeg havde termin den 27. maj, men jeg var 100% sikker på, at jeg fødte før tiden. Min jordemoder var enig, men at det skulle blive den 17. maj, hvor hun havde ferie, havde vi ikke regnet med. Vi havde nemlig en aftale om, at der ville blivet ringet efter hende, så det ville blive hende, der var der under fødslen.
Fredag aften den 16. maj kl. 21.45 var jeg inde ved min datter for at sige, at nu SKULLE hun sove! Idet jeg vender rundt og lukker døren til hendes værelse, kunne jeg mærke noget i mine underbukser. Jeg skyndte mig på toilettet og lugtede til det, men det lugtede hverken af urin eller fostervand.
Jeg ringede til Skejby, og de sagde, jeg skulle prøve at rejse mig fra sofaen, og så væltede det ellers ud, ned af benene, sofaen og ned på gulvet. Jeg havde ingen veer, men jeg skulle ringe, når de kom, og der var 5 minutter imellem, og ellers skulle jeg komme lørdag formiddag kl. 10.
Veerne kom kl. 22.30, og kl. 0.15 ringede vi til sygehuset, og de sagde, at vi skulle komme med det samme. Der var nu 4 minutter imellem veerne.
Vi ankom til fødegangen, og jeg blev undersøgt. Men der var ikke sket det store, så min mand, min mor og jeg gik ned i rygerummet. Der sad vi det meste af natten og hyggede. Indimellem kom jordemoderen og skulle lytte til barnets hjertelyd.
Det var lidt sjovt at sidde og kigge ud, for ind imellem kom en bil kørende, og ud steg en mand og kvinde, manden lettere forvirret og kvinden forpint af veer.
Kl. 3 blev jeg undersøgt og havde nu åbnet mig 3 cm. Jeg ville gerne blive på stuen, for veerne bed virkelig nu. Kl. 6 kom jeg i karbad for at tage smerterne fra de grove veer. Kl. 7 kom jeg op, blev undersøgt og havde stadig kun åbnet mig 3 cm.
Jeg blev foreslået, at hvis jeg ikke havde åbnet mig yderligere kl. 8, kunne man lægge et drop. Jeg sagde lynhurtigt ja tak, for jeg var træt og kunne godt se, at når man når de 4 cm, åbner man sig kun 1 cm i timen, så et drop ville måske betyde hurtigere i seng. Kl. 7.45 blev jeg undersøgt. Jeg var 3 cm, så droppet blev lagt kl. 8.10.
Smerterne var pludselig ulidelige, og jeg råbte, at hvis det var sådan, et drop virkede, kunne hun godt glemme det. Kl. 8.20 fik jeg pressetrang, men jordemoderen mente, jeg skulle slappe af. Jeg råbte: "Jeg vil altså presse NU, så undersøg mig!". Jeg blev undersøgt, og en målløs jordemoder sagde, at jeg var fuldt åben og måtte presse.
Min mor (som skulle agere fotograf) blev sat i sving med at finde handsker, skraldespand osv. Jeg begyndte at presse, og efter 2 presseveer, vupti, så var han ude. Jeg havde ellers bedt om et spejl i fodenden og ville også selv tage ham ud, men naturen var for stærk. Jeg fik en sund lille dreng på 2.750 gram og 48 cm født kl. 8.24.
Tak til personalet på Skejby Sygehus, ikke mindst Thilde på fødegang 1. Også tak til min konsulterende jordemoder Bente Gran, som var en vidunderlig støtte under hele graviditeten.
27-06-2003
|
© 1999-2025