Du skal regne med at skulle spise 600 kalorier ekstra om dagen, oven i det du normalt spiser (300 kalorier mere om dagen, end hvis du var gravid med én baby).
Hvis du spiser ordentligt, hvilket vil sige mere protein, kalcium, kulhydrater og især fuldkorn, vil det forhøje dine odds for at få normale babyer med en sund fødselsvægt.
Hvis du har brug for hjælp, kan du gå til en ernæringsekspert, som du måske kan blive henvist til af din læge.
Du kan også hjælpe dig selv til at huske, hvad der er sundt for dig at spise mellem måltiderne, ved at sætte en seddel på køleskabet med "tilladte snacks".
Du skal formentlig ikke over 3.000 kalorier om dagen, men det afhænger af, hvad du beskæftiger dig med.
Hvis du er vegetar, kan det godt være noget af en udfordring at få proteiner nok i kosten, men husk de proteinrige fødevarer så som bønner, nødder og fedtfattig smøreøst.
Vitaminer, folinsyre og jern
Husk at spise din daglige multivitaminpille og måske jerntilskud. Faktisk burde du starte med at tage en multivitaminpille med 400 mikrogram folinsyre, hvis du så meget som tænker på at blive gravid. Under graviditeten, skal du have 600 mikrogram folinsyre om dagen.
Sørg også for, at der er jern nok i dine vitaminpiller. Det hjælper med til at sikre, at du ikke får blodmangel under graviditeten, hvilket især er et almindeligt problem ved tvillingegraviditeter. Ved tvillingegraviditet skal du have mellem 30 og 60 milligram jern om dagen gennem hele graviditeten. Spørg din læge eller jordemoder, om du skal tage ekstra jerntilskud.
Drik meget vand
Det er meget vigtigt, at du drikker en masse vand, når du er gravid, og endnu vigtigere, når du bærer på mere end et barn. Risikoen for veer i utide (og dermed for tidlig fødsel) forøges, hvis du bliver dehydreret. Du skal drikke mindst 2 liter vand om dagen. Sørg for hele tiden at have et stort glas vand indenfor rækkevidde, så du kan drikke vand hele dagen.
Vægtforøgelse
Når du er gravid med tvillinger, skal du tage ca. 16-21 kg på - kun 4-5 kilo mere, end hvis du kun ventede én baby. Hvis du tager for meget på, forøger det risikoen for komplikationer og kejsersnit. Og selv om nogle gravide, der venter tvillinger, går hele tiden ud, bliver rundt regnet halvdelen af alle tvillinger født før uge 37, hvilket betyder, at du faktisk kan tage mere på i vægt i det samme tidsrum som en kvinde, der kun skal føde ét barn.
På den anden side skal du også tage nok på til, at dine babyer kan vokse sig store og sunde. Husk at din vægt inden graviditeten hjælper med til at fastslå, hvor meget vægt du bør tage på. Generelt er det sådan, at hvis du var overvægtig i forvejen, skal du tage mindre på i vægt end kvinder med gennemsnitsvægt.
Motion og livsstil
Hvor længe du kan forblive aktiv under en tvillingegraviditet, uden at det skader dig eller børnene, er der mange forskellige meninger om. Det afhænger i det store hele af din læges filosofi og af dit eget helbred.
Hvis du føler dig rask nok til at udøve meget aktiv motion i det første trimester, kan det godt være, at din læge lader dig fortsætte, men du får sikkert besked på at sætte tempoet ned i andet trimester, også selv om din graviditet skrider frem, som den skal. Blid aerobic, dans, svømning, gåture og cykling er aktiviteter, du måske kan fortsætte med gennem hele graviditeten, så længe du har det godt med det. Spørg din læge eller jordemoder om nærmere rådgivning.
24-07-2001

|