Skrevet af Helen
Min første graviditet sluttede brat med indlæggelse på grund af sivende fostervand i 30. uge og en hurtig fødsel i uge 32+4. Der blev ikke gjort det store ud af, hvorfor jeg fødte for tidligt, og jeg var da også bare lykkelig over, at min lille pige havde det godt og voksede pænt. Selve fødslen var ikke sjov, og jeg havde mere eller mindre besluttet mig for, at jeg ikke skulle have flere børn...
Men så gik årene - et forlist parforhold, en ny mand og hurtigt fik vi lyst til at få en, der var vores - vi havde nemlig begge hver vores datter fra tidligere. Jeg var ikke meget for det med at skulle føde, men det lå jo heldigvis langt ude i fremtiden.
Jeg havde ingen problemer med at blive gravid. Jeg nåede faktisk ikke engang at få mens efter, at jeg stoppede med p-pillerne, før jeg testede positiv. Terminen blev den 24/02-02, og graviditeten forløb let og fuldstændigt problemfrit indtil 21. uge.
Pludselig fik jeg sådan en tyngdefornemmelse i underlivet, når jeg stod og gik, og jeg syntes, at jeg havde lidt for mange plukkeveer i løbet af en dag. I de første dage slog jeg det lidt hen med, at jeg er meget kortlivet, og at baby jo var meget aktiv nu.
Til sidst ringede jeg til min jordemoder og fik en ekstra tid. Hun henviste mig straks til en læge på svangregangen. Han foretog en indvendig undersøgelse og en indvendig scanning. Beskeden lød på: Moden livmoderhals og en baby, der allerede lå dybt på bækkenbunden.
Udsigterne lød på sengeleje frem til 35. uge, men at jeg nok skulle regne med at føde for tidligt igen. De beklagede, at det ikke var blevet opdaget, at jeg havde født for tidligt første gang af nøjagtigt samme årsag, men i min gamle journal stod der, at det var på grund af en bakterie, at min fødsel var gået i gang. Jeg havde altså så åbenbart en defekt livmoderhals.
Jeg fik lov at ligge hjemme i min egen seng, hvis jeg lovede ikke at stå op, undtagen for at gå på wc. Jeg skulle så gå til kontrol hver 14. dag plus de almindelige jordemoderkonsultationer. Alt gik godt, og selv om det var trist at ligge der dag ud og dag ind, mens manden var på arbejde og den store datter i skole, så lå jeg og glædede mig over, at min baby voksede og fik bedre og bedre chancer for hver dag, der gik.
Omkring uge. 30 vendte bettefisen sig med hovedet nedad og blev liggende sådan resten af tiden.
Ved den sidste kontrol (36. uge) hos svangerlægen udtrykte han overraskelse over, at jeg stadig ikke havde født, og han fortalt så, at nu måtte jeg godt leve helt almindeligt igen.
Puha, hvor var der meget at indhente. Ting der skulle skaffes, rengøring, klargøring af babyværelse osv. Min mand har mere end en gang bedt mig om at komme ned fra den stige og huske, at jeg var højgravid!
Den 8/2 kl. 20.00 var der boksning på TV. Min mand havde reserveret aftenen og sagt, at han ikke havde tid til at være fødselshjælper før efter klokken 23.30. Lige før første kamp startede, kom der en ve, og de kom så hvert 10. minut, indtil klokken var 22. Så gik de i sig selv igen. Gad vide, om det var en reminder om, at man ikke kan bestille fødsler? Han var godt nok nervøs for, om vi pludselig skulle ud af døren. *GG*
  Den 25/2 kl. 11.00 var jeg til kontrol på fødegangen, da jeg troede, at fostervandet sivede. Men det var bare slimproppen. Jeg fik at vide, at alt var vel, og at jeg var knap 1 cm åben. Men der var ingen udsigter til, at jeg skulle føde sådan indenfor det første døgn.
Så tog vi hjem. Jordemoderen havde skønnet baby til at veje ca. 3.500 gram, så min taske, der havde stået pakket siden uge 30, blev pakket om med noget større tøj. Vi havde også travlt med at få taget billeder af maven og få ryddet lidt op.
Allerede ved 13-tiden begyndte jeg at få regelmæssige små-veer, så jeg ringede til min far, der skulle køre os til sygehuset. Da bilen ankom 15 minutter efter, var der 2-3 minutter mellem veerne, og de varede længe.
Min søde, gamle far viste sig som en ren rallykører, og til trods for, at han valgte den mest bakkede og krogede vej, lykkedes det ham at få os frem på rekordtid. Jeg sad 20 cm over sædet hele vejen og holdt fast i både døren og instrumentbrættet på grund af mine ret så kraftige veer. Han var ikke populær på det tidspunkt.
Ved ankomsten til sygehuset efter yderligere 15 minutter var jeg 8 cm åben, og så gik det ellers stærkt med at finde en fødestue til os. Vi havde slet ikke nået at ringe i forvejen. På vej ind passerede vi en nervøst ventende far, der hvilede ørene uden for den fødestue, hvor hans kæreste højlydt havde veer.
Jeg havde allerede på forhånd frabedt mig lændemassage, samtale og unødig indblanding. Jeg ville bare have lov til at føde i fred. Her var min mand og jordemoder så søde til at passe sig selv og ellers underholde hinanden. Ellers var jeg også udvandret i protest!
I starten stod jeg ved siden af fødelejet og svajede i ryggen under veerne, der efterhånden kom i en uafbrudt strøm og varede i små evigheder hver gang. Jordemoderen ville gerne undersøge mig, men jeg var ikke sådan at flytte rundt på, når jeg hele tiden havde veer. Så jeg endte i knæ/albueleje oppe på briksen.
Ved samme lejlighed fik jeg tilbudt en maske med lattergas. Det var bare skønt at hænge i masken og få sig et billigt grin midt i det hårde arbejde. Her fik jeg oven i købet overskud til at fremstamme, at det var fedt at være skæv, hvorefter jordemoderen skruede lidt ned for gassen...
Lige så snart jordemoderen flyttede sin hånd efter undersøgelsen, gik fostervandet i en stor skylle ud over det hele. Det lød nærmest som om, der var en, der trådte på en 5 liters juicekarton.
Straks efter fik jeg presseveer, og det var dog en lettelse. De var gode og gjorde slet ikke ondt. På 2-3 presseveer kom Viktorine til verden kl. 14.21. 51 cm og 3.100 gram.
 Hun blev sendt op til mig mellem mine ben, men jeg var alt for træt i armene til at holde hende sådan. Så jeg blev bakset om på ryggen og fik hende på maven i stedet. Far klippede navlestrengen, og hun blev undersøgt kort. Så lå vi ellers bare og nød hinanden.
Moderkagen var ikke meget for at komme ud, men jordemoderen fik den halet ud, og bortset fra, at den var lidt lille (knap 400 gram), var den fin. Jeg havde fået et par smårifter ved mellemkødet, der lige skulle syes lidt. Helt ærligt, så gjorde det mere ondt end at føde. Jeg fik godt nok noget kuldespray på, men det holder altså kun et par minutter. Av-av! Årsagen til, at jeg var bristet var, at Viktorine havde haft sin ene hånd med ud sammen med hovedet.
Da jordemoderen undersøgte Viktorine, opdagede hun et lille klik i hoften, og der blev derfor tilkaldt en børnelæge, som lige skulle se på det. Der var dog heldigvis bare tale om et harmløst knæk, sikkert af at ligge sammenpresset i livmoderen i samme stilling så længe. Hendes ene fod var også skæv og drejet vinkelret indad, og hun ville ikke flytte sin lille hånd fra kinden. Jeg var noget bekymret, men personalet forsikrede mig, at det ville gå væk i løbet af nogle uger.
Vi havde ønsket ambulant fødsel, og omkring klokken 15.30 begyndte jeg at rykke for at komme hjem. De ville dog meget gerne beholde os lidt endnu, da jeg blødte lidt rigeligt. Efter den obligatoriske spontane (hvis ikke du går ud og tisser NU, så kommer du ikke hjem i dag!!!) tissetår, fik vi lidt at spise, og så sad vi ellers bare fuldstændig babyberusede og kiggede på bettefisen, der lå ved mit bryst og suttede intenst.
Klokken 18 blev vi frigivet og fik hurtigt pakket vores guldklump sammen og småløb ned til bilen. På vejen ud passerede vi igen den selv samme nervøst ventende far, der endnu en gang var på vej ud for at hvile ørene, mens hans kæreste højlydt havde veer... Og jeg glædede mig over, at det var gået så hurtigt!
Min første fødsel tog 1 time og 45 minutter, den anden 1 time og 21 minutter, og jeg kan forstille mig, at når/hvis der bliver flere fødsler, så bliver det nok en hjemmefødsel, for hvor langt kan man nå på omkring en time?
04-08-2003
|
 |
Læs mange flere spændende fødselsberetninger og skriv din egen:
 Din historie
|
|
|
 |
GRAVIDA - gratis magasin til dig
Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.
|
 |
MIN BABY - gratis magasin til dig
Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.
|
 |
DIT BARN - gratis magasin til dig
Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.
|
|
|
 |
© 1999-2025