Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her
Gravid over 40 år Gravid over 40 år

Selv om de fleste mødre over 40 år har ukomplicerede graviditeter og får sunde børn, har de større risiko end yngre kvinder.
 51656 

Hvis du er over 40 år gammel, er dine chancer for at blive gravid ca. 50%. Hvis det ikke lykkedes dig at blive gravid på den naturlige måde, kan du forøge dine odds med yderligere ca. 10% ved hjælp af behandling for ufrugtbarheden.

Men hele spørgsmålet om behandling for ufrugtbarhed er en anden historie. Før du undersøger mulighederne for at blive gravid, bør du checke dit helbred.

Selv om de fleste ældre mødre (ældre end 40 år) har ukomplicerede graviditeter og får sunde børn, har du større risiko end yngre kvinder for komplikationer.

Kromosomabnormaliteter

Et af de største problemer for ældre mødre er risikoen for at få et barn med kromosomfejl. Den mest almindelige er Downs syndrom, som er en tilstand, der forårsager, at barnet bliver mentalt retarderet og får fejl ved hjertet og andre organer. Mens din risiko for at få et barn med Downs syndrom er relativt lav (omkring 1% ved 40-års alderen), er den stadig større end da du var 20.

Der er imidlertid 2 tests, der kan udføres, før barnet bliver født: Fostervandsprøve og moderkagebiopsi, som konstaterer eventuel uorden i kromosomerne. Begge tests medfører en lille risiko for abort. Hvis testresultatet er unormalt, bliver du stillet overfor det vanskelige valg, om du skal fortsætte eller afslutte graviditeten.

Pas på dig selv

Sukkersyge og forhøjet blodtryk er mere almindeligt hos kvinder over 40. Mødre med sukkersyge har større risiko for at få præeklampsi>, for at føde før tiden, få problemer med moderkagen og for at få et dødfødt barn. Kvinder med sukkersyge har også større risiko for at få et barn, der er vokset dårligt i fosterstadiet eller har fødselsdefekter. Blodtrykket forøges også normalt under en graviditet, hvilket kan forværre en eksisterende tilstand og dermed give dig risiko for anfald eller slagtilfælde.

Selvom du ikke har sukkersyge eller forhøjet blodtryk, har du en forøget risiko for at udvikle graviditetsrelateret sukkersyge såvel som graviditetsbetinget overfølsomhed. Begge disse sygdomme forøger risikoen for svangerskabsforgiftning (eklampsi), som er karakteriseret ved højt blodtryk, hævelse af ansigt og hænder samt protein i urinen. Eklampsi kan indvirke på dit nervesystems funktion og forårsage anfald, slagtilfælde eller andre alvorlige komplikationer.

Ingen af disse sygdomme optræder jævnligt, og komplikationerne er sjældne. Graviditetsrelateret sukkersyge kan kontrolleres med diæt og motion (og insulinindsprøjtninger til ca. 15% af kvinderne). Overfølsomhed under graviditeten bliver behandlet ved, at patienten holdes i sengen samt nøje overvågning af hende og babyens tilstand både under graviditeten og selve fødslen.

Andre bekymringer

Dine chancer for at få tvillinger og trillinger forøges også med alderen, selv uden behandling for barnløshed. Som en ældre fødende medfører sandsynligheden for at få flere børn på én gang en større risiko for både dit og babyernes helbred.

Risikoen for fødsel ved kejsersnit er ca. 40% højere end en yngre kvindes. Selvom en fødsel ved kejsersnit er mere risikabel end en almindelig vaginal fødsel, forløber de fleste godt uden komplikationer og medfører blot et lidt længere hospitalsophold og kræver lidt længere tid at komme sig i.

Langsigtet planlægning

Her er nogle gode råd og idéer til, hvad du selv kan gøre for at forbedre helbreds-oddsene for dig og din baby:

• Få kontrol over eksisterende helbredsproblemer såsom forhøjet blodtryk og sukkersyge.

• Tab dig, hvis du er overvægtig. Kvinder, der er overvægtige, når de bliver gravide, har større risiko for at få problemer under graviditeten.

• Tag vitaminer, der indeholder folinsyre, før du bliver gravid. Det hjælper med til at undgå ødelæggelser i nervebanerne såsom spina bifida (en sygdom der forårsager, at vævet henover babyens rygrad ikke lukker sig).

• Sæt dig ind i de forskellige risici for dit helbred, samt de tests du måske ønsker at få foretaget for at få diagnostiseret eventuelle kromosomfejl.

Fordele ved at vente

Selvom graviditet i en højere alder kan udsætte dig for større risiko for en række helbredsmæssige komplikationer, er der en lys side ved det. Som en kommende ældre mor er du sikkert mere moden, realistisk og dedikeret til tanken om at få et barn, end nogle kvinde i 20'erne er. Du har sikkert også tænkt meget over de omvæltninger en baby medfører.

Risiko for kromosomfejl

20 år: 1,9 pr. 1.000
25 år: 2,1 pr. 1.000
30 år: 2,6 pr. 1.000
35 år: 5,2 pr. 1.000
40 år: 15,2 pr. 1.000
45 år: 47,6 pr. 1.000

21-11-1999

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Kvinde på 62 år føder tvillinger

Unge forældre får sundere børn

Flere kvinder over 40 år får børn

Flere kvinder over 40 får børn

Gravid over 35 år

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

gamle forældre

Læs meget mere om fertilitet og om at forsøge at blive gravid:

Før graviditet









Læs den nyeste udgave af magasinet MIN BABY - et GRATIS magasin til dig, med alt om det bedste vi har!

 Min Baby





Copenhagen Fertility Center behandler alle former for barnløshed. Ring og få en uforpligtende samtale med en speciallæge, eller besøg vores hjemmeside med de mange oplysninger til ufrivilligt barnløse.

 Copenhagen Fertility Center





Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook